Legislator Case Law & Legislation
20171XX00054 DK

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2017) - L 26

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 26 Valid

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2017)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 26 Valid

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af jernbaneloven (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere)

(Lovforslag nr. L 26)

Med lovforslaget foreslås en ændring af jernbanelovens § 11.

Lovændringen fjerner en unødvendig begrænsning af virksomheders forretningsmuligheder i den gældende jernbanelov.

Lovens § 11 vedrører virksomheders mulighed for at blive sikkerhedscertificerede til at køre på banen under eget ansvar.

Som retsstillingen er i dag, må en virksomhed certificeret efter § 11 kun køre på banen, så længe virksomheden udfører opgaver for enten en infrastrukturforvalter eller en jernbanevirksomhed.

I andre tilfælde er virksomheden tvunget til at betale en jernbanevirksomhed for at få sit materiel transporteret.

Med lovændringen vil en virksomhed certificeret efter § 11 få mulighed for at køre på banen, også når virksomheden ikke udfører opgaver for en infrastrukturforvalter eller en jernbanevirksomhed.

Herved forbedres virksomhedens forretningsmuligheder, da virksomheden bliver fri for at betale en jernbanevirksomhed for at transportere virksomhedens materiel.

Lovforslaget vil ikke ændre sikkerhedsniveauet eller forvride konkurrencen på jernbaneområdet.

Det skyldes, at en virksomhed certificeret efter § 11 vil være underlagt de samme sikkerhedsmæssige krav som en jernbanevirksomhed.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings hurtige og velvillige behandling.

Da der er tale om erhvervsrettet lovgivning, skal jeg venligst opfordre til, at lovforslaget vedtages fire uger før den 1. januar 2018, hvor det foreslås, at forslaget skal træde i kraft.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →