Legislator Case Law & Legislation
20171XX00012 DK

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2017) - L 25

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 25 Valid

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2017)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 25 Valid

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om leje (Friplejeboliger i lejede lokaler).

(Lovforslag nr. L 25).

Ved lov nr. 527 af 29. april 2015 blev det muligt at drive friplejeboliger i lejede lokaler.

Når friplejeboliger drives i lejede lokaler, er hovedlejekontrakten mellem ejendommens ejer og en friplejeboligleverandør omfattet af reglerne om leje af boliger, uanset at friplejeboligleverandøren skal anvende lokalerne til erhvervsmæssig drift af plejevirksomhed.

Lovforslaget indebærer, at den nævnte hovedlejekontrakt fremover vil være omfattet af erhvervslejeloven i stedet for som i dag af boliglejelovgivningen.

Lovforslaget medfører ingen ændring i beboernes retsstilling.

Forslaget har heller ikke konsekvenser for huslejeniveauet i de omfattede friplejeboliger.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vil medføre en begrænset administrativ lettelse for erhvervslivet.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings hurtige og velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →