Legislator Case Law & Legislation
20171EB01238 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale akuttilbud til borgere med psykiske lidelser, der bor i egen bolig

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2017 109 Valid

Beretning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 20. september 2018

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om sociale akuttilbud til borgere med psykiske lidelser, der bor i egen bolig

[af Stine Brix (EL) og Pernille Skipper (EL)]

BRB B#LOKDOK39 2017 109 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. marts 2018 og var til 1. behandling den 23. maj 2018.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til børne- og socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2.

Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, EL, ALT, RV og SF) konstaterer, at evalueringen af de to satspuljeprojekter om afprøvning og udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser, »Forsøg med akuttilbud til mennesker med sindslidelse« og »Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig«, har vist gode resultater.

På den baggrund har Folketinget ændret loven, så det fra den 1. januar 2018 er muligt for kommuner at oprette og drive sociale akuttilbud.

Flertallet anmoder ministeren om at opfordre kommunerne til at benytte sig af muligheden for at oprette sociale aku‌ttilbud – eventuelt i samarbejde med andre kommuner – til gavn for borgere med psykiske lidelser.

Flertallet konstaterer desuden, at regeringen har annonceret en udviklingsplan for psykiatrien i efteråret 2018, og opfordrer i den anledning regeringen til at inkludere sociale akuttilbud i handlingsplanen og at foreslå initiativer, som kan udbrede de sociale akuttilbud til flere kommuner, så det sikres, at alle borgere har lige adgang til hjælp, omsorg og rådgivning i forbindelse med akut psykisk krise.

P.u.v.

Troels Ravn

formand

BRB B#LOKDOK39 2017 109 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 109

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til beretning

2

2. udkast til beretning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 109

Spm.nr.

Titel

1

MFU spm.

om, hvordan ministeriet når frem til de anslåede udgifter til etableringen af de foreslåede akuttilbud, og hvad skønnet er baseret på, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →