Legislator Case Law & Legislation
20171EB01202 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af princip om udtrapningsplan ved udskrivelse af psykofarmaka

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2017 78 Valid

Beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 22. maj 2018

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af princip om udtrapningsplan ved udskrivelse af psykofarmaka

[af Trine Torp (SF) og Jacob Mark (SF)]

BRB B#LOKDOK39 2017 78 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. februar 2018 og var til 1. behandling den 19. april 2018.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2.

Politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, SF og RV) finder, at det er nødvendigt med et fast og vedvarende fokus på forholdene i psykiatrien, og at der er behov for grundigt at belyse hele psykiatriområdet, særlig brugen af forskellige behandlingsformer fra medicin til terapeutiske metoder og ikke mindst mulighederne for efterfølgende medicindosisreducering og/eller udtrapning.

Mindretallet er opmærksomme på, at det er individuelt, hvilken behandlingsform og eventuel medicinering som er mest egnet og optimal for den enkelte patient, og finder det derfor afgørende, at eventuel medicinering og dosisreducering eller udtrapning sker i tæt samarbejde med den patientansvarlige læge og patienten.

Det er imidlertid en udfordring, at der ikke er et større overblik over behandlingsmulighederne og effekten heraf, og at der ikke i dag findes klare regler for en eventuel reduktion og/eller udtrapning for de patienter, der ikke ønsker at være dagligt afhængige af medicin.

Mindretallet ønsker derfor en grundig og dybdegående belysning af psykiatriområdet, og at der præsenteres konkrete løsningsforslag til at sikre et større overblik over behandlingstilbud, hvilke tilbud der reelt tilbydes og anvendes, effekten heraf og specifikke løsningsforslag, som sigter på at sikre, at patienten støttes bedst muligt i den til individuelle behandling, valget af eventuel medicin og mulighed for reduktion og/eller udtrapning af medicineringen.

Mindretallet ønsker derfor, at ministeren foranlediger, at der foretages en tilbundsgående analyse af området indeholdende de ovenfor angivne elementer og med særlig fokus på styrkelse af mulighederne for medicinreduktion og/eller udtrapning.

Mindretallet imødeser at modtage ministerens analyse og konkrete løsningsforslag primo september 2018, så eventuelle forslag kan indgå i de kommende finanslovsforhandlinger eller satspuljeforhandlinger.

P.u.v.

Liselott Blixt

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →