Legislator Case Law & Legislation
20171EB01124 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en omlægningspulje til at fremme driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2017 30 Valid

Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 9. maj 2018

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en omlægningspulje til at fremme driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener

[af Søren Egge Rasmussen (EL), Carolina Magdalene Maier (ALT), Ida Auken (RV) og Jakob Mark (SF) m.fl.]

BRB B#LOKDOK39 2017 30 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. november 2017 og var til 1. behandling den 7. december 2017.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening.

Miljø- og fødevareministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljø- og fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2.

Politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) finder det afgørende, at de offentlige køkkener på offentlige arbejdspladser, på hospitaler, i børnehaver, på skoler og på plejehjem i langt højere grad kan tilbyde økologisk mad og også sikre ernæringsrigtige måltider til borgere, der ønsker plantebaseret mad.

Mindretallet understreger, at det offentlige fødevareindkøb er en stærk løftestang for afsætning af dansk økologi med generel udbygning af den danske økologiske fødevaresektor og job til følge, og det er en vigtig motor i omlægningen af landbrugsarealer fra konventionel til økologisk produktion.

Udfoldelsen af dette potentiale bør understøttes fra statslig side.

Offentlige indkøb af økologisk og plantebaseret kost kan således være med til at positionere danske fødevareproducenter bedre inden for to fødevaresektorer (økologi og plantebaseret mad), der begge er i markant vækst på globalt plan.

Mindretallet fremhæver desuden, at de offentlige køkkener er et af de store tandhjul i den grønne omstilling, og at de hidtil positive erfaringer med omlægning til mere økologi viser, at det samtidig har medført sundere og mere klimavenlige måltider med mere grønt, mindre kød, køb af regionale varer i sæson og en markant reduktion i madspild.

Mindretallet mener derfor, at det er uklogt, at der er meget begrænsede midler til de uddannelsesindsatser, der er nødvendige for at drive en omlægning af offentlige køkkener.

Mindretallet vil derfor arbejde for, at der efter et regeringsskifte genindføres en omlægningspulje til fremme af økologisk og plantebaseret mad, som kan give en reel mulighed for ernæringsrigtige måltider for de mange borgere, som ønsker økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener.

P.u.v.

Pia Adelsteen

formand

BRB B#LOKDOK39 2017 30 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 30

Bilagsnr.

Titel

1

Materiale fra Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forenings foretræde for udvalget 13/12-17

2

1. udkast til beretning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 30

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

om kommentar til materialet fra Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forenings foretræde for udvalget 13/12-17, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →