Legislator Case Law & Legislation
20171EB00933 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af en 10-årig skovplan, der skal få Danmark tilbage på sporet med hensyn til en fordobling af skovarealet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2017 15 Valid

Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 18. april 2018

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af en 10-årig skovplan, der skal få Danmark tilbage på sporet med hensyn til en fordobling af skovarealet

[af Søren Egge Rasmusen (EL) m.fl.]

BRB B#LOKDOK39 2017 15 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. oktober 2017 og var til 1. behandling den 7. november 2017.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til miljø- og fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2.

Politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) noterer, at der i 2002 tilsyneladende er foretaget en ændring af den oprindelige målsætning om en fordobling af skovarealet, så begrebet skovareal er ændret til skovlandskaber, hvorved arealer, der støder op til skov, indgår i beregningen.

Hermed reduceres målet for skovvækst markant.

Det fremgår således af miljø- og fødevareministerens svar på spørgsmål 4, at hvor den oprindelige målsætning sigtede mod 1.077.000 ha skovareal i år 2089, er denne med omformuleringen i 2002 reduceret til 663.000 ha i år 2102.

Mindretallet understreger, at det reducerede mål betyder, at den årlige udbygning af skov reduceres kraftigt.

Udvidelsen af det danske skovareal er vigtig, både for at øge biodiversiteten og optaget af drivhusgasser.

Et større skovareal vil også betyde, at flere mennesker får adgang til at nyde skoven.

Samtidig er skovene også med til at sikre rent drikkevand .

Derfor ønsker partierne at indgå i drøftelser med regeringen om, hvordan vi kan øge skovarealet i Danmark.

P.u.v.

Pia Adelsteen

formand

BRB B#LOKDOK39 2017 15 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 15

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til beretning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 15

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

om bekræftelse af tidligere vedtaget lovforslag om fordobling af skovarealet fra 12 pct. til 25 pct., til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm.

om, hvornår målsætningen for fordobling af skovarealet blev ændret, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm.

om, hvad det danske skovareal var i 1989, da den oprindelige målsætning blev fastlagt, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm.

om, hvor stor en årlig tilvækst i ha skov der i gennemsnit skulle etableres fra 1989, såfremt det oprindelige mål og det reviderede mål skulle nås, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om man kan nå det oprindelige mål eller det reviderede mål med den eksisterende takt i skovudbygning på 3.000 ha årligt, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm.

om, hvordan det sikres, at kravet om retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder i planloven efterleves, og at der rent faktisk sker skovrejsning i kommunerne, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm.

om en beskrivelse af, hvad »naturnær skovdrift« er, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →