Forslag til folketingsbeslutning om implementering af forureneren betaler-princippet for drikkevandsressourcer, der forringes eller ødelægges af sprøjtegifte, via en kollektiv brancheordning

Fremsat den 23. marts 2018 af Christian Poll (ALT), Carolina Magdalene Maier (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Pernille Schnoor (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om implementering af forureneren betaler-princippet for drikkevandsressourcer, der forringes eller ødelægges af sprøjtegifte, via en kollektiv brancheordning

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Christian Poll (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om implementering af forureneren betaler-princippet for drikkevandsressourcer, der forringes eller ødelægges af sprøjtegifte, via en kollektiv brancheordning.

(Beslutningsforslag nr. B 116)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Regeringen pålægges at sikre, at der etableres en kollektiv ansvarsordning bestående af aktørerne i det danske landbrug, som benytter sprøjtegifte, der skal dække udgifterne til nye eller ændrede vandboringer til drikkevand, i tilfælde af at sådanne er blevet forringet eller helt ubrugeliggjort af sprøjtegifte eller nedbrydningsprodukter heraf.

Ordningen skal ved lov eller bekendtgørelse gøre aktørerne kollektivt økonomisk ansvarlige for at dække disse udgifter til vandværker og enkeltboringsejere.

I Danmark udvindes næsten 100 pct. af drikkevandet direkte fra grundvandet og leveres til forbrugerne i urenset form.

Det er danskerne stolte af, og forslagsstillerne ønsker, at det fortsat skal være sådan.

Men med mellemrum viser undersøgelser udbredte fund af rester af sprøjtegifte eller disses nedbrydningsprodukter såvel under som over grænseværdierne for drikkevand.

I visse tilfælde vil en række boringer skulle blændes og nye etableres.

Senest har undersøgelser vist rester af desfenyl-kloridazon og andre stoffer hidrørende fra landbrugets brug af sprøjtegifte.

Nye boringer til drikkevand skal i dag betales af vandværkerne selv – altså forbrugerne – hvilket efter forslagsstillernes opfattelse strider mod princippet om, at forureneren skal betale.

Med forslaget flyttes byrden til den branche, som er og har været anledning til forureningen: det konventionelle landbrug, og også gerne til andre aktører, der har andel i anvendelsen af sprøjtegifte, f.eks. importører og producenter.

Ordningen bør etableres efter inspiration fra Oliebranchens Miljøpulje, som i mange år netop fungerede på den måde, at branchen selv skulle finde midlerne til at opbygge en pulje, som skulle betale for oprensning af forurenede tankstationer.

Midlerne fandt de bl.a. ved at betale et bidrag pr. liter solgt benzin.