Legislator Case Law & Legislation
20171BB00107 DK

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne ved overtrædelse af indrejseforbud

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2017 107 Valid

Fremsat den 21. marts 2018 af Martin Henriksen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om skærpelse af reglerne ved overtrædelse af indrejseforbud

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Martin Henriksen (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne ved overtrædelse af indrejseforbud.

(Beslutningsforslag nr. B 107)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2017 107 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at fremsætte lovforslag med henblik på at skærpe reglerne for personer, der overtræder deres indrejseforbud og uberettiget rejser tilbage til Danmark, således at der ved overtrædelse af indrejseforbuddet som minimum gives fængselsstraf på 1 år.

BSF B#LOKDOK41 2017 107 Valid

Formålet med forslaget er at imødegå problemet med udviste udlændinge, der trodser deres indrejseforbud og rejser tilbage til Danmark.

Det foreslås således at skærpe reglerne for personer, der gentagne gange overtræder deres indrejseforbud og uberettiget rejser tilbage til Danmark, så der ved overtrædelser af indrejseforbuddet som minimum bliver givet fængselsstraf på 1 år.

Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag B 81, fremsat i folketingsåret 2013-14 (Folketingstidende 2013-14, sektion A, B 81 som fremsat, sektion B, betænkning over B 81, og sektion F, møde 83 kl.

13.00 og møde 99 kl.

10.30).

Forslaget blev forkastet af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Foruden forslagsstillerne stemte Venstre og Det Konservative Folkeparti for.

Genfremsættelsen af forslaget er aktualiseret af, at der, siden forslaget i 2014 blev behandlet, stadig er omfattende problemer med udviste kriminelle udlændinge, der trodser et indrejseforbud.

I 2017 fik 323 udlændinge en dom for at bryde et indrejseforbud.

Det udgør en stigning på 12 pct. i forhold til året før.

I alt har 1.574 kriminelle udlændinge fået en dom for ulovligt at rejse ind i landet i løbet af de seneste 5 år, jf. »1574 udviste kriminelle kom retur«, Ekstra Bladet, den 25. februar 2018.

Ifølge Udlændingelovens § 59 b straffes den udlænding, der rejser ind i landet i strid med et indrejseforbud, med bøde eller fængsel i op til 3 år.

I praksis bliver der dog ofte givet meget kortere straffe, typisk bøde eller kortere fængselsstraffe, selv ved gentagne overtrædelser af indrejseforbuddet.

Ifølge Anklagemyndigheden ligger strafniveauet langt under 3 år.

Udgangspunktet er 10-60 dages ubetinget fængselsstraf, første gang man bryder et indrejseforbud.

Anden gang er det 2-4 måneders fængsel.

Og tredje gang er det mere end 4 måneder, jf. »1574 udviste kriminelle kom retur«, Ekstra Bladet, den 25. februar 2018.

Forslagsstillerne finder ikke, at de nuværende regler er tilstrækkelig effektive til at imødegå det stigende problem med udenlandske kriminelle med indrejseforbud, der rejser tilbage til Danmark og begår ny kriminalitet.

Risikoen for at blive idømt et par ugers fængselsstraf er ikke afskrækkende og afholder ikke hårdkogte kriminelle fra at rejse ind i landet trods et indrejseforbud.

Beslutningsforslagets forslag om en straf på minimum 1 år for at bryde et indrejseforbud sikrer samtidig, at straffen er lang nok til, at afsoningen kan ske i hjemlandet, idet de nuværende EU-regler betyder, at en straf skal være på mindst 6 måneder, før en udlænding kan sendes til hjemlandet for afsoning, jf. »1574 udviste kriminelle kom retur«, Ekstra Bladet, den 25. februar 2018.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →