Legislator Case Law & Legislation
201718L00456 DK

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, kildeskatteloven, lov om afgift af konsum-is, spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven (Annullering af indeksering af en række punktafgifter, nedsættelse og efterfølgende afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og tillægsafgiften på alkoholsodavand og ændringer af forskerskatteordningen)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

ÆF3 L#LOKDOK40 2017 109 Valid

Ændringsforslag stillet den 18. december 2017

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, kildeskatteloven, lov om afgift af konsum-is, spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven

(Annullering af indeksering af en række punktafgifter, nedsættelse og efterfølgende afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og tillægsafgiften på alkoholsodavand og ændringer af forskerskatteordningen)

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]

ÆF3 L#LOKDOK40 2017 109 Valid

Til § 1

Af skatteministeren

1)

I den under nr. 22 foreslåede affattelse af § 22, stk. 4, ændres i nr. 5 »indhold af sukker« til: »indhold af tilsat sukker«.

[Indsættelse af manglende ord]

Af skatteministeren

2)

I den under nr. 22 foreslåede affattelse af § 22, stk. 4, indsættes som nr. 6

6)

Masser helt eller delvis fremstillet af råstofafgiftspligtige varer 11 kr. og 4 øre.

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9]

Af skatteministeren

3)

I den under nr. 23 foreslåede affattelse af § 22, stk. 4, ændres i nr. 2 »indhold af sukker« til: »indhold af tilsat sukker«.

[Indsættelse af manglende ord]

ÆF3 L#LOKDOK40 2017 109 Valid

Til nr. 1

Chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 4, fastsætter dækningsafgiftssatsen for kokos, behandlede jordnødder og andre afgiftspligtige bestanddele med et tilsat sukkerindhold på mindst henholdsvis højst 0,5 g pr. 100 g.

Dækningsafgiften pålægges varer, som importeres fra udlandet, og som ikke i sig selv er pålagt chokolade- og sukkervareafgift eller råstofafgift, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele.

Formålet med afgiften er at ligestille indenlandsk og udenlandsk producerede varer.

Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og medfører således ikke en indholdsmæssig ændring.

ÆF3 L#LOKDOK40 2017 109 Valid

Til nr. 2

Grundet nedsættelsen af råstofafgiften foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 9, at rene masser med indhold af nødder, men uden chokolade eller tilsat sukker, i perioden indtil afskaffelse af råstofafgiften bliver pålagt en lavere afgiftssats svarende til nedsættelsen af råstofafgiften.

Afgiftssatsen foreslås ændret til 11 kr. og 4 øre gældende fra og med den 1. januar 2018.

Som følge heraf foreslås det endvidere i samme periode – fra nedsættelsen af råstofafgiften frem til afskaffelsen af råstofafgiften – at indføre en selvstændig sats i dækningsafgiften for rene masser med indhold af nødder, men uden chokolade eller tilsat sukker.

Dækningsafgiftssatsen foreslås ændret til 11 kr. og 4 øre gældende fra den 1. januar 2018.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at ligestille afgiftsbelastningen i dækningsafgiftspligtige varer med indhold af nødder.

ÆF3 L#LOKDOK40 2017 109 Valid

Til nr. 3

Chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 4, fastsætter dækningsafgiftssatsen for kokos, behandlede jordnødder og andre afgiftspligtige bestanddele med et sukkerindhold på mindst henholdsvis højst 0,5 g pr. 100 g.

Dækningsafgiften pålægges varer, som importeres fra udlandet, og som ikke i sig selv er pålagt chokolade- og sukkervareafgift eller råstofafgift, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele.

Formålet med afgiften er at ligestille indenlandsk og udenlandsk producerede varer.

Da råstofafgiften foreslås afskaffet pr. 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det som følge heraf i lovforslagets § 1, nr. 23, at afskaffe dækningsafgiften for råstofafgiftspligtige varer pr. 1. januar 2020.

Det vil sige en afskaffelse af dækningsafgiften for kokos, behandlede jordnødder og andre nødder og kerner.

Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og medfører således ikke en indholdsmæssig ændring.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →