Tillægsbetænkning over Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)

Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 16. maj 2018

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)

[af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)]

1.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2017 og var til 1. behandling den 16. november 2017.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Udvalget afgav betænkning den 9. maj 2018.

Lovforslaget var til 2. behandling den 15. maj 2018, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.

Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænkningen, til lovforslaget kommer til 3. behandling.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 1 skriftlig henvendelse fra RådgivningsDanmark.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlig henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal i udvalget (DF, EL, RV, ALT, SF og IA) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Enhedslistens, Radikale Venstres, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det utilfredsstillende, at justitsministeren i sit svar på spørgsmål 126 afviser at stille et ændringsforslag, hvormed hensigterne i Socialdemokratiets og regeringspartiernes betænkningsbidrag bliver skrevet ind i loven.

Det havde efter partiernes opfattelse været hensigtsmæssigt at ophøje den nye ordning for Folketingets inddragelse med hensyn til lovforslagets § 5, stk. 3, fra lovforarbejder til egentlig lovtekst.

Partierne noterer sig dog med tilfredshed, at justitsministeren i sine svar på spørgsmål 115 og 126 slår fast, at ordningen i medfør af regeringspartiernes og Socialdemokratiets betænkningsbidrag vil være juridisk bindende.

Partierne finder det desuden dybt kritisabelt, at regeringspartierne og Socialdemokratiet ikke stemte for de ændringsforslag, der ville sikre, at borgerne skal oplyses om det, når det offentlige anvender borgernes persondata til at profilere dem, jf. ændringsforslag nr. 4 og 5 i betænkningen over lovforslaget.

Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Peter Skaarup

(DF)

fmd.

Peter Kofod Poulsen

(DF)

Susanne Eilersen

(DF)

Hans Kristian Skibby

(DF)

Per Nørhave

(DF)

Lise Bech

(DF)

Preben Bang Henriksen

(V)

Jan E.

Jørgensen

(V)

Britt Bager

(V)

Mads Fuglede

(V)

Carl Holst

(V)

Michael Aastrup Jensen

(V)

Henrik Dahl

(LA)

Christina Egelund

(LA)

Naser Khader

(KF)

Simon Kollerup

(S)

Lars Aslan Rasmussen

(S)

Mette Reissmann

(S)

Mogens Jensen

(S)

nfmd.

Rasmus Prehn

(S)

Morten Bødskov

(S)

Kaare Dybvad

(S)

Rosa Lund

(EL)

Eva Flyvholm

(EL)

Josephine Fock

(ALT)

Sofie Carsten Nielsen

(RV)

Zenia Stampe

(RV)

Lisbeth Bech Poulsen

(SF)

Aaja Chemnitz Larsen

(IA)

Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

46

Dansk Folkeparti

(DF)

37

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

34

Enhedslisten

(EL)

14

Liberal Alliance

(LA)

13

Alternativet

(ALT)

10

Radikale Venstre

(RV)

8

Socialistisk Folkeparti

(SF)

7

Det Konservative Folkeparti

(KF)

6

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Nunatta Qitornai

(NQ)

1

Tjóðveldi

(T)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 68 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

29

Betænkning afgivet den 9. maj 2018

30

Betænkning omtrykt den 11. maj 2018

31

Henvendelse af 15/5-18 fra RådgivningsDanmark

32

1. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 68 efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

126

Spm.

om ændringsforslag, hvormed hensigterne i Socialdemokratiets og regeringspartiernes betænkningsbidrag bliver skrevet ind i loven, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

127

Spm.

om kommentar til henvendelsen af 15/5-18 fra RådgivningsDanmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 126 og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL, RV, ALT og SF.

Spørgsmål 126

Vil ministeren stille ændringsforslag, hvormed hensigterne i Socialdemokratiets og regeringspartiernes betænkningsbidrag bliver skrevet ind i loven?

Svar

Nej, det finder jeg ikke behov for.

Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål nr. 115 til L 68 og L 69 vil Retsudvalgets betænkning indgå som en del af lovforarbejderne til databeskyttelsesloven.

Tilkendegivelsen i betænkningsbidraget, hvorefter et flertal i de to folketingsudvalg har mulighed for at hindre, at de pågældende bekendtgørelser udstedes, vil være en juridisk bindende forudsætning for brugen af bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 3.

Der vil således ikke være hjemmel i bestemmelsen til at udstede en bekendtgørelse, hvis et flertal i ét af udvalgene har udtalt sig herimod.

En bekendtgørelse udstedt i strid med denne juridisk bindende forudsætning kan således ikke danne grundlag for viderebehandling af personoplysninger.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 115 til L 68 og L 69.