Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 10. april 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love
(Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
1.
Ændringsforslag
Udlændinge- og integrationsministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2017 og var til 1. behandling den 11. januar 2018.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 17. oktober 2018 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 12.
Den 15. december 2017 sendte udlændinge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Landsforeningen Social Anstændighed.
Udlændinge- og integrationsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA, KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, da det er en udmøntning af en aftale, som Dansk Folkeparti har indgået med regeringen.
Den står DF selvfølgelig bag.
Helt grundlæggende handler det om, at det skal være mindre attraktivt at komme til Danmark som flygtning og som familiesammenført, og det bidrager lovforslaget til.
DF støttede genindførelsen af starthjælpen/integrationsydelsen.
Ydelsen bliver med dette forslag reduceret yderligere med 3 pct. Herudover bliver dansktillægget omlagt til en danskbonus, fordi der har været tilfælde, hvor personer på integrationsydelsen har fået mere, end hvad en dansk kontanthjælpsmodtager har fået, fordi de har modtaget dansktillæg.
Det retter forslaget op på.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker i øvrigt, at der fortsat er et behov for at stramme yderligere op i forhold til tilstrømningen til Danmark.
Det opfordrer DF regeringen til at arbejde videre med.
Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV, SF) indstiller forslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte forslaget og tager skarpt afstand fra både den yderligere generelle forringelse af satserne for integrationsydelse og fra omlægningen af dansktillægget til en bonus.
Integrationsydelsen er i forvejen så lav, at den modvirker integration, fordi borgere, der skal leve for så få penge, afskæres fra deltagelse i en lang række aktiviteter og sociale sammenhænge, der kræver en vis økonomi.
Særlig børn rammes hårdt, fordi de ikke kan deltage i fællesskaber på lige fod med andre børn i skolen og i fritidsaktiviteter.
Opstår der en ny parlamentarisk situation, vil det have høj prioritet for Enhedslisten at få afskaffet integrationsydelsen og erstattet den med kontanthjælp.
Et andet mindretal i udvalget (S) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil gerne sikre et stærkt socialt sikkerhedsnet til dem, der står i en svær situation.
Samtidig ønsker S først og fremmest at sikre, at alle får et job og forsørger sig selv.
Og at integrationen kan følge med.
Det er langtfra nogen enkel opgave at sikre den rimelige balance i ydelserne, som der bør være.
Men der er brug for en ny balance, for at vi i Danmark kan bevare den velfærdsmodel, vi kender.
Socialdemokratiet vil derfor nedsætte en ydelseskommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi skaber et mere sammenhængende og balanceret ydelsessystem, som bl.a. sikrer, at nytilkomne ikke modtager højere ydelser end herboende, og at der er de rigtige balancer mellem hensynet til integration, deltagelse på arbejdsmarkedet, incitamentet til at tage en uddannelse og rimelige muligheder for hjemmeboende børn - ligesom S ønsker, at ydelserne tager hensyn til forskellige udgifter til husleje i forskellige egne af Danmark.
Indtil dette arbejde er færdigt, er det Socialdemokratiets politik at acceptere integrationsydelsen, men at supplere den med en børnepakke, der skal sikre, at børnene ikke betaler en uforholdsmæssig høj pris for, at deres forældre mangler et job.
Samtidig foreslår Socialdemokratiet at investere provenuet fra integrationsydelsen i et målrettet løft af skoler og daginstitutioner i udsatte områder.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Martin Henriksen
(DF)
fmd.
Peter Skaarup
(DF)
Christian Langballe
(DF)
Marie Krarup
(DF)
Peter Kofod Poulsen
(DF)
Carsten Kudsk
(DF)
Marcus Knuth
(V)
Britt Bager
(V)
Preben Bang Henriksen
(V)
Mads Fuglede
(V)
Erling Bonnesen
(V)
Jan E.
Jørgensen
(V)
Laura Lindahl
(LA)
Villum Christensen
(LA)
Naser Khader
(KF)
Dan Jørgensen
(S)
Kaare Dybvad
(S)
Thomas Jensen
(S)
Karen J.
Klint
(S)
Astrid Krag
(S)
nfmd.
Mattias Tesfaye
(S)
Finn Sørensen
(EL)
Nikolaj Villumsen
(EL)
Carolina Magdalene Maier
(ALT)
Josephine Fock
(ALT)
Marlene Borst Hansen
(RV)
Sofie Carsten Nielsen
(RV)
Karsten Hønge
(SF)
Holger K.
Nielsen
(SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
46
Dansk Folkeparti
(DF)
37
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
34
Enhedslisten
(EL)
14
Liberal Alliance
(LA)
13
Alternativet
(ALT)
10
Radikale Venstre
(RV)
8
Socialistisk Folkeparti
(SF)
7
Det Konservative Folkeparti
(KF)
6
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Tjóðveldi
(T)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
1
Til titlen
Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget
1)
Titlen affattes således
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ligningsloven
(Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg).
[Korrektion af lovforslagets titel]
Til § 1
Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget
2)
Nr. 8 affattes således
8.
I § 25 b, stk. 3, ændres »§§ 22-24, jf. dog stk. 10, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5« til: »§§ 23 og 24, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6«.
[Der er tale om konsekvensændringer som følge af § 1, nr. 9]
Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget
3)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer
01.
I § 25 b, stk. 5, nr. 1, der bliver til stk. 6, nr. 1, ændres »dansktillæg« til: »danskbonus«.
[Konsekvensrettelse]
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk korrektion i titlen, således at samtlige fire love, der ændres, nævnes i titlen.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b, jf. § 1, nr. 9, der indebærer, at loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere udskilles fra loftstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere.
I den oprindelig foreslåede affattelse af § 1, nr. 8, var der ikke taget højde for, at dette tillige vil gøre sig gældende for personer, der får beregnet hjælp efter lovens § 26, stk. 2.
Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget til § 1, nr. 9.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg foreslås omlagt til en danskbonus, jf. de under lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, foreslåede ændringer i § 22, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 120
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren
4
Henvendelse af 28/2-18 fra Landsforeningen Social Anstændighed
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren
7
1. udkast til betænkning
8
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 120
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om at kommentere henvendelsen af 28/2-18 fra Landsforeningen Social Anstændighed, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå