Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, søloven og lov om Handelsflådens Velfærdsråd (Sammenlægning af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd og justering af den årlige afgift for mindre erhvervsfartøjer)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 8. februar 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, søloven og lov om Handelsflådens Velfærdsråd
(Sammenlægning af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd og justering af den årlige afgift for mindre erhvervsfartøjer)
[af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]
1.
Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. januar 2018 og var til 1. behandling den 16. januar 2018.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 6. december 2017 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 72.
Den 10. januar 2017 sendte erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3.
Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
Hans Kristian Skibby
(DF)
Mette Hjermind Dencker
(DF)
Jan Rytkjær Callesen
(DF)
Per Nørhave
(DF)
Tilde Bork
(DF)
Dorthe Ullemose
(DF)
Torsten Schack Pedersen
(V)
Preben Bang Henriksen
(V)
Eva Kjer Hansen
(V)
Hans Christian Schmidt
(V)
Erling Bonnesen
(V)
Jane Heitmann
(V)
Villum Christensen
(LA)
Joachim B.
Olsen
(LA)
nfmd.
Anders Johansson
(KF)
Erik Christensen
(S)
Karin Gaardsted
(S)
Peter Hummelgaard Thomsen
(S)
Kaare Dybvad
(S)
Morten Bødskov
(S)
fmd.
Rasmus Horn Langhoff
(S)
Thomas Jensen
(S)
Henrik Sass Larsen
(S)
Pelle Dragsted
(EL)
Henning Hyllested
(EL)
René Gade
(ALT)
Ida Auken
(RV)
Lisbeth Bech Poulsen
(SF)
Karsten Hønge
(SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
46
Dansk Folkeparti
(DF)
37
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
34
Enhedslisten
(EL)
14
Liberal Alliance
(LA)
13
Alternativet
(ALT)
10
Radikale Venstre
(RV)
8
Socialistisk Folkeparti
(SF)
7
Det Konservative Folkeparti
(KF)
6
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Tjóðveldi
(T)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
1
Til titlen
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget
1)
Som fodnote indsættes
[Indsættelse af EU-note]
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 124, side 30, og dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1882/2003/EF af 29. september 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008/EF af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1.
Til § 2
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget
2)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre
01.
I § 15 a, stk. 5, indsættes efter »stk. 2-4«: »og 10«.
02.
I § 15 a, stk. 7 og 8, indsættes efter »stk. 1-6«: »og 10«.
[Konsekvensændringer]
Til nr. 1
Det fremsatte lovforslag indeholder en fodnote om gennemførelse af dele af to direktiver.
Fodnoten er alene foreslået indsat i forhold til lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, men bør også indsættes i forhold til lovforslaget.
Til nr. 2
Det fremsatte lovforslags § 2, nr. 2, indeholder forslag om at indsætte et nyt stk. 10 i sølovens § 15 a.
Det foreslåede stk. 10 indeholder en lavere afgiftssats for handelsskibe og fiskeskibe med en bruttotonnage under 30.
Det følger af § 15 a, stk. 5, i søloven, at for skibe, der alene har en målt bruttoregistertonnage, fastsættes afgiften efter stk. 2-4, dvs. de gældende afgifter, på baggrund af skibets bruttoregistertonnage.
Dette bør også gælde for den foreslåede justerede afgift.
Som konsekvens heraf foreslås der indsat en henvisning til stk. 10 i § 15 a, stk. 5.
§ 15 a, stk. 7 og 8, i søloven indeholder undtagelser fra de gældende afgifter.
Det følger således af § 15 a, stk. 7, i søloven, at stk. 1-6 ikke finder anvendelse for skibe hjemmehørende i Grønland, der ejes af personer, der har bopæl i Grønland, eller af selskaber el.lign., der har hjemsted i Grønland.
Herudover følger det af § 15 a, stk. 8, i søloven, at stk. 1-6 ikke finder anvendelse for skibe, der i medfør af § 24 på grundlag af en bareboatbefragtningsaftale er optaget i et udenlandsk skibsregister og midlertidigt fører et andet nationalitetsflag end det danske.
Disse undtagelser bør også gælde i forhold til den foreslåede justerede afgift.
Som konsekvens foreslås indsat en henvisning til stk. 10 i § 15 a, stk. 7 og 8.
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 124
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Ændringsforslag fra erhvervsministeren
5
Udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 124
Spm.nr.
Titel
1
Spm.
om, hvorfor Fiskeriets Arbejdsmiljøråd ikke indgår i forslaget om sammenlægning af rådene, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå