Legislator Case Law & Legislation
201713LB0237 DK

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og kildeskatteloven (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2017 237 B Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2018

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven og kildeskatteloven

(Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder)

LSV L#LOKDOK27 2017 237 B Valid

§ 1

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1557 af 13. december 2016, § 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 22 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 1 i lov nr. 1683 af 26. december 2017, foretages følgende ændring

1.

I § 2 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

Stk. 7.

Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, litra a, når der foreligger næringsvirksomhed.

Dette gælder dog ikke, hvis en fysisk eller juridisk person, hvormed selskabet har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark og virksomheden som nævnt i 1. pkt. indgår som et integreret led heri.

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

LSV L#LOKDOK27 2017 237 B Valid

§ 2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 652 af 8. juni 2016 og senest ved § 3 i lov nr. 396 af 2. maj 2018, foretages følgende ændring

1.

I § 2 indsættes som stk. 11

Stk. 11.

Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, nr. 4, når der foreligger næringsvirksomhed.

Dette gælder dog ikke, hvis en fysisk eller juridisk person, hvormed personen har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark og virksomheden som nævnt i 1. pkt. indgår som et integreret led heri.

LSV L#LOKDOK27 2017 237 B Valid

1)

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →