Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud)
Statutory Text (4 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2018
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Tildækningsforbud)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages følgende ændringer
1.
I § 134 b, stk. 3, ændres »der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt formål« til: »der tjener et anerkendelsesværdigt formål«.
2.
Efter § 134 b indsættes
§ 134 c.
Den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.
Stk. 2.
Det i stk. 1 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.