Legislator Case Law & Legislation
201713L00041 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Offentlige institutioners adgang til etablering af wi-fi-hotspots)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2017 41 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(Offentlige institutioners adgang til etablering af wi-fi-hotspots)

LSV L#LOKDOK27 2017 41 Valid

§ 1

I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 741 af 1. juni 2015, § 16 i lov nr. 1567 af 15. december 2015 og § 3 i lov nr. 203 af 28. februar 2017, foretages følgende ændringer

1.

Efter § 60 a indsættes

Kapitel 21 b

Offentlige institutioners adgang til etablering af wi-fi-hotspots

2.

Efter § 60 b indsættes i afsnit V

§ 60 c.

Offentlige institutioner kan etablere wi-fi-hotspots for at give offentligheden gratis adgang hertil, når

1)

adgangen til wi-fi-hotspots sker på den offentlige institutions egne adresser eller udendørs på offentligt tilgængelige steder,

2)

den offentlige institution opnår hel eller delvis støtte til etablering af wi-fi-hotspots fra EU,

3)

der ikke er tale om sammenhængende net i større områder og

4)

den offentlige institution køber etablering og drift af wi-fi-hotspottet af en privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Stk. 2.

Kommuner, som ikke opnår støtte som nævnt i stk. 1, nr. 2, kan dog etablere wi-fi-hotspots i det område, hvortil der er ansøgt om støtte, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Kommuner omfattet af stk. 2 skal, inden for 45 dage efter at det er konstateret, at kommunen ikke har opnået hel eller delvis støtte fra EU, give energi-, forsynings- og klimaministeren meddelelse herom for ikke at miste retten til at etablere wi-fi-hotspots.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter stk. 5 fastsætte begrænsninger i wi-fi-adgangen for de kommuner, som er omfattet af stk. 2.

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om begrænsninger i wi-fi-adgangen efter stk. 1, herunder tidsmæssige begrænsninger eller begrænsninger i datamængde.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →