Legislator Case Law & Legislation
201713L00030 DK

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ændring af sanktioner for foretagelse af ulovlige konstruktive ændringer i motordrevne køretøjers forureningsbegrænsende udstyr)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2017 30 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. november 2017

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Ændring af sanktioner for foretagelse af ulovlige konstruktive ændringer i motordrevne køretøjers forureningsbegrænsende udstyr)

LSV L#LOKDOK27 2017 30 Valid

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 697 af 8. juni 2017 og senest ved lov nr. 698 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer

1.

I § 67 indsættes som stk. 4

Stk. 4.

Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår forhold ved køretøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer.

2.

I § 118, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

3.

I § 118 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

Stk. 6.

Ved fastsættelse af bøder for overtrædelser af § 67, stk. 2 og 4, skal det indgå som en særlig skærpende omstændighed, hvis der er foretaget ulovlige konstruktive ændringer af køretøjets motor eller forureningsbegrænsende udstyr, som har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer.

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 7-11.

4.

I § 118, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »§ 126, stk. 1, nr. 5« til: »§ 126, stk. 1, nr. 4«.

5.

§ 118, stk. 8, 3. pkt., der bliver stk. 9, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

Ved fastsættelsen af bøder for føreres og virksomheders overtrædelse af bestemmelserne om brugen af takografen, diagramark og takografkort, som er omfattet af 2. pkt., skal det indgå som en skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtrædelsen er egnet til at forhindre effektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelserne, som er omfattet af 2. pkt. Det skal endvidere indgå som en særlig skærpende omstændighed, om den effektive kontrol med overholdelsen af bestemmelserne, som er omfattet af 2. pkt., er søgt forhindret.

6.

I § 120 a, stk. 1, nr. 5, ændres »vejtransport eller« til: »vejtransport,«.

7.

I § 120 a, stk. 1, nr. 6, ændres »(AETR-overenskomsten).« til: »(AETR-overenskomsten), eller«.

8.

I § 120 a, stk. 1, indsættes som nr. 7

7)

§ 67, stk. 2 og 4, ved at have foretaget ulovlige konstruktive ændringer af et motordrevet køretøjs motor eller forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer.

9.

I § 134, stk. 4, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

10.

I § 140, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

LSV L#LOKDOK27 2017 30 Valid

§ 2

I lov nr. 697 af 8. juni 2017 om ændring af færdselsloven (Ændring af sanktionerne på køre- og hviletidsområdet m.v.) foretages følgende ændring

1.

§ 1, nr. 11 og 12, ophæves.

LSV L#LOKDOK27 2017 30 Valid

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4 og 5.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →