Legislator Case Law & Legislation
20161XX00904 DK

Skriftlig fremsættelse (23. maj 2017) - L 214

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 214 Valid

Skriftlig fremsættelse (23. maj 2017)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 214 Valid

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg)

(Lovforslag nr. L 214)

Formålet med forslaget er at reducere udbygningen af solceller ved at afvikle den timebaserede afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg.

Med den politiske aftale fra 2013 er der politisk aftalt en ramme for udbygningen af solceller på 800 MW.

Rammen for udbygningen er i 2014 hævet til 918 MW.

Solcelleudbygningen forventes nu at stige til i størrelsesordenen 1.350 MW i 2020 og 2.235 MW i 2030.

Det vurderes derfor at være nødvendigt at påbegynde afviklingen af den timebaserede afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg for at sikre, at der lukkes for tilgang til ordningen.

Afvikling af den timebaserede afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg vil mindske tilskyndelsen til at investere i solceller og vil dermed reducere udbygningen af solcellekapacitet.

Forslaget sigter at afskaffe den timebaserede afgiftsfritagelse for elafgift af elektricitet for nye VE-anlæg samt for eksisterende erhvervsanlæg.

Eksisterende anlæg i husholdninger på højest 6 kW fastholdes på den nugældende timebaserede afgiftsfritagelse indtil 2032.

Lovforslaget fremsættes nu for, at der skabes klarhed om reglerne på en ordning om afgiftsfritagelse, som der er behov for at lukke ned.

Lovforslaget har særlig betydning for de personer, som får et tilsagn fra Energinet.dk om nettoafregning af PSO den 23. maj 2017 eller senere, idet disse ikke fremadrettet vil kunne nettoafregne deres elafgifter på timebasis.

Ændringen til øjebliksafregning sker fra 1. april 2018, hvor Energinet.dk har udarbejdet det nødvendige register for at kunne administrere ordningen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings hurtige og velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →