Legislator Case Law & Legislation
20161XX00754 DK

Skriftlig fremsættelse (26. april 2017) - L 199

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 199 Valid

Skriftlig fremsættelse (26. april 2017)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 199 Valid

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Afskaffelse af valgret for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge m.v.)

(Lovforslag nr. L 199)

Lovforslaget har til formål at afskaffe valgretten til kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt til Europa-Parlamentet for udlændinge, der befinder sig i Danmark på tålt ophold, udlændinge, der er udvist af Danmark ved dom eller administrativ afgørelse, samt udlændinge, som er dømt ved en international straffedomstol, og som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner.

De nævnte person‌‌g‌‍‌‌‌rupper‌ har allerede efter gældende ret ikke valgret til Folketinget og ved folkeafstemninger, idet alene personer med dansk indfødsret har valgret til disse valgtyper.

Med vedtagelsen af lovforslaget vil de nævnte persong‌rupper ikke have valgret til nogen landsdækkende valg og folkeafstemninger, der afholdes i Danmark.

Lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2017, således at det kan få virkning for det kommende kommunal- og regionalvalg, der skal afholdes den 21. november 2017.

Lovforslaget ønskes på den baggrund gennemført i indeværende folketingsår.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →