Legislator Case Law & Legislation
20161XX00612 DK

Skriftlig fremsættelse (15. marts 2017) - L 152

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 152 Valid

Skriftlig fremsættelse (15. marts 2017)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 152 Valid

Kulturministeren (Mette Bock)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (Tilskud til nyhedsmedier i grænselandet)

(Lovforslag nr. L 152)

Hovedformålet med lovforslaget er at sikre, at der kan ydes støtte til nyhedsmedier i grænselandet, som henvender sig til det danske mindretal i Sydslesvig eller det tyske mindretal i Sønderjylland – uanset omfanget af anden offentlig finansiering.

Lovforslaget indeholder en præcisering af den gældende bestemmelse om, at der ikke kan ydes støtte til et nyhedsmedie, såfremt den offentlige støtte udgør 50 pct. eller mere af den samlede drift, således at nyhedsmedier, der henvender sig til det danske mindretal i Sydslesvig eller det tyske mindretal i Sønderjylland, ikke er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →