Skriftlig fremsættelse (23. februar 2017) - L 145
Statutory Text (2 Articles)
Skriftlig fremsættelse (23. februar 2017)
Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
(Lovforslag nr. L 145)
Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af Fødevare- og Landbrugspakken.
Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække med henblik på at bemyndige miljø- og fødevareministeren til årligt at fastsætte krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder svarende til en nærmere fastsat kvælstofreduktion.
Den foreslåede ændring indebærer en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte krav om etablering og placering efterafgrøder samt en mulighed for at reducere virksomhedernes kvælstofkvote for planperioden, hvis virksomhederne ikke udlægger efterafgrøderne.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 5. april 2017.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.