Legislator Case Law & Legislation
20161XX00544 DK

Skriftlig fremsættelse (22. februar 2017) - L 141

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 141 Valid

Skriftlig fremsættelse (22. februar 2017)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 141 Valid

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Tidsbegrænset parkering, oprettelse af klagenævn, vejmyndighedens mulighed for at overtage parkerings-kontrollen m.v.)

(Lovforslag nr. L 141)

Lovforslaget har til formål at sikre borgerne bedre retssikkerhed på parkeringsområdet, herunder ved, at den private parkeringsbranche pålægges at oprette et klagenævn, som uvildigt kan behandle klager over parkeringsafgifter pålagt af private ved parkering på offentligt tilgængeligt privat område.

Endvidere foreslås det, at kommunernes mulighed for at forbyde færdselsarter, herunder f.eks. at etablere bilfrie zoner, på private fællesveje fremadrettet kræver et samtykke fra politiet – og som noget nyt også fra berørte grundejere.

Det foreslås, at forbuddet mod parkering i yderrabat inden for tættere bebygget område ophæves, da forbuddet har den utilsigtede konsekvens, at borgere kan risikere at blive pålagt en parkeringsafgift for at holde på egen grund i de tilfælde, hvor grunden udgør en yderrabat.

Et andet formål med lovforslaget er at modernisere reglerne om tidsbegrænset parkering, så der i højere grad tages højde for den teknologiske udvikling på området.

Det foreslås således, at angivelse af en parkerings begyndelse kan ske med andre metoder end en parkeringsskive.

Endelig foreslås det, at den kontrol med standsning og parkering, som kommunerne kan varetages i dag også kan varetages af Vejdirektoratet som vejmyndighed for statsvejene.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →