Legislator Case Law & Legislation
20161XX00112 DK

Skriftlig fremsættelse (9. november 2016) - L 00

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 60 Valid

Skriftlig fremsættelse (9. november 2016)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 60 Valid

Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer på statsveje og kørsel med langsomt kørende motordrevne køretøjer på motorvej over faste forbindelser)

(Lovforslag nr. L 60)

Formålet med lovforslaget er at give vejmyndigheden for statsvejene mulighed for at fjerne køretøjer, der henstår på statsveje, og som ikke er akut trafikfarlige.

I dag kan denne kompetence kun udøves af politiet.

Det vil give en mere effektiv udnyttelse af statens ressourcer, at vejmyndigheden for statsvejene også kan fjerne køretøjer, der henstår på statsveje, og som ikke er akut trafikfarlige.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i færdselslovens § 123 om politiets fjernelse af køretøjer også kommer til at gælde for Vejdirektoratets fjernelse af køretøjer.

Formålet med lovforslaget er endvidere at skabe mulighed for politiet til at tillade kørsel med langsomt kørende motordrevne køretøjer på motorvej over faste forbindelser.

I dag kan politiet i medfør af færdselslovens § 44, stk. 3, kun tillade kørsel på motorvej for sådanne køretøjer over Storebælt og Øresund.

Det foreslås, at den gældende undtagelsesbestemmelse i færdselslovens § 44, stk. 3, udvides til at gælde faste forbindelser (broer og tunneler) generelt.

Herved vil problemer som de, der indtraf i sommeren 2016 med landbrugsmaskiners manglende mulighed for kørsel over Den Nye Lillebæltsbro i forbindelse med vejarbejderne på Den Gamle Lillebæltsbro, kunne undgås i fremtiden.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →