Legislator Case Law & Legislation
20161XX00068 DK

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2016) - L 00

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 32 Valid

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2016)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 32 Valid

Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension (Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen, beregning af førtids­pen­sion for visse tjenestemænd og ret til tilskadekomstpension)

(Lovforslag nr. L 32)

Lovforslaget indebærer, at tjenestemandslovens bestemmelse om ophør af retten til rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen, ophæves.

Det foreslås som konsekvens heraf, at tjenestemandspensionslovens bestemmelse om optjening af pensionsalder i den periode, hvori en tjenestemand ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke havde nået folkepensionsalderen, ophæves.

Ændringerne indebærer, at tjenestemænd, der modtager rådighedsløn, bevarer udbetalingen af denne også efter opnået folkepensionsalder.

Endvidere indebærer lovforslaget en ændring af tjenestemandspensionslovens bestemmelse om beregning af førtidspension til visse tjenestemænd i politiet og kriminalforsorgen.

Ændringen har til formål på at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med det, der var forudsat ved overenskomstforhandlingerne i 2011 og 2013.

Endelig foreslås det, at tjenestemandspensionslovens bestemmelser om tilskadekomstpension ændres, således at der kan tilkendes tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionsloven på grundlag af erstatning efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →