Legislator Case Law & Legislation
20161XX00062 DK

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016) - L 17

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 17 Valid

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)

SF.L#LOKDOK28 2016 L 17 Valid

Justitsministeren (Søren Pind)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed (Initiativer mod handel med hash m.v. og politiets anvendelse af peberspray)

(Lovforslag nr. L 17)

1.

Lovforslaget har bl.a. til formål at styrke politiindsatsen mod handel med hash m.v. i de såkaldte hashklubber.

Efter de gældende regler, kan der efter forudgående advarsel nedlægges forbud mod ophold m.v. i bestemte lokaler, hvis der i de pågældende lokaler foregår virksomhed, som systematisk indebærer strafbare handlinger og som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.

Politiet oplever dog, at reglerne bliver forsøgt omgået ved, at handelen flyttes til en anden lokalitet, ofte i umiddelbart nærhed af de lokaler, som er ramt af et besøgsforbud, hvorved hashklubbens eksisterende kundegrundlag kan bibeholdes.

Med lovforslaget foreslås derfor indført en regel, som giver mulighed for at undlade en forudgående advarsel, hvis der inden for de seneste 3 måneder er nedlagt forbud efter loven vedrørende andre lokaler inden for en radius af 500 m.

2.

Lovforslaget har endvidere til formål at regulere politiets anvendelse af peberspray i politiloven på samme måde som de øvrige magtmidler, politiet har mulighed for at gøre brug af, f.eks. skydevåben, stav og hund.

Peberspray er det magtmiddel, som politiet hyppigst gør brug af, og da politiets magtanvendelse efter omstændighederne kan indebære vidtgående indgreb i borgernes integritet, finder Justitsministeriet, at politiets anvendelse af dette magtmiddel bør reguleres direkte i politiloven.

Den foreslåede regulering af politiets anvendelse af peberspray i politiloven er en videreførelse af de eksisterende administrativt fastsatte regler om politiets brug af peberspray, der findes i magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →