Legislator Case Law & Legislation
20161SS00008 DK

Beretning over nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheder og udfordringer i forhold til skat og deleøkonomi

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

BR#LOKDOK51 2016 8 Valid

Beretning afgivet af Skatteudvalget den 2. oktober 2017

Beretning

over

nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheder og udfordringer i forhold til skat og deleøkonomi

BR#LOKDOK51 2016 8 Valid

1.

Udvalgsarbejde og motivation

Skatteudvalget har de seneste folketingsår drøftet de muligheder og udfordringer, som deleøkonomi og platformsøkonomi rummer, og hvordan det kan sikres, at de positive elementer ved fleksibiliteten i ressourceudnyttelsen og de innovative forretningsmodeller kan kombineres med en retfærdig skattebetaling, som bidrager til en samfundsmæssig gevinst og en lige konkurrence med eksisterende erhverv.

Ved mere end 160 deleøkonomiske tjenester tilbyder danskerne at dele deres boliger, biler eller overskudsmad eller deres håndværksmæssige evner for blot at nævne et par eksempler.

Airbnb, som er den største deleøkonomiske tjeneste herhjemme, formodes at have formidlet ca. 3 mio. overnatninger, som kan svare til en omsætning på 2 mia. kr. i 2016.

Ifølge Erhvervsstyrelsen er det deleøkonomiske felt kendetegnet ved en stor mangfoldighed af virksomheder og platforme, såvel kommercielle som ikkekommercielle.

Kernen i modellerne er at udnytte underudnyttede værdier, både til monetære og ikkemonetære formål.

De konkrete modeller har til formål enten at fremme deling, bytning eller videresalg af varer eller skabe udgangspunkt for udveksling eller koordinering af forskellige former for menneskelig aktivitet, eksempelvis i forhold til løsning af konkrete arbejdsopgaver eller skabelse af oplevelser (Erhvervsstyrelsen, 2014) .

De danskere, der aktivt udbyder deleøkonomiske ydelser, befinder sig i en skattemæssig zone, der ikke er let gennemskuelig.

Der er f.eks. et skattemæssigt bundfradrag, hvis en bolig lejes ud, som afhænger af boligens værdi.

Der er intet fradrag ved at leje en bil ud.

I et traditionelt arbejdsgiver/arbejdstagerforhold er der en indberetningspligt til SKAT.

I deleøkonomiske transaktioner er der oftest ikke nogen tredjepart, der har indberetningspligt.

Derfor er det udbyderen selv, der skal stå for udregningen og indberetningen af de skattepligtige indtægter, der oftest ligger meget tæt på grænsen for, hvornår der skal betales skat.

Det kan medføre relativt store administrative omkostninger for udbyderen, og samtidig er det vanskeligt for SKAT at kontrollere, om der bliver indbetalt den korrekte skat.

Som eksempel viser en svensk undersøgelse fejl i 60 pct. af Airbnb-værters indberetning af skat.

Regeringen har længe barslet med en deleøkonomisk strategi, der skulle se på en række af de muligheder og udfordringer, deleøkonomien og platformsøkonomien bibringer.

Strategien skulle lanceres med udgangen af 2017.

Udvalget har på den baggrund besluttet at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal arbejde inden for ramme‌rne af kommissoriet.

Ramme for arbejdsgruppen

Arbejdsgruppens arbejde har ud fra en nytænkende tilgang til formål at skabe en fælles forståelse af de muligheder og udfordringer, som deleøkonomi stiller vores samfund over for.

Dernæst, om den fælles forståelse kan være springbræt til at drøfte løsninger til at få det bedste ud af de deleøkonomiske strømninger.

Arbejdsgruppen vil løbende indsamle input fra interessenter, forskning m.v.

Arbejdsgruppen tager afsæt i følgende definition

»Deleøkonomien er et socioøkonomisk system baseret på deling af menneskelige og fysiske ressourcer og aktiver og inkluderer design, produktion, distribution, handel og forbrug af varer og tjenesteydelser mellem mennesker og organisationer.« (»Analyse af barrierer og udviklingsmuligheder for peer-to-peer virksomheder i Danmark«, Erhvervsstyrelsen, 2014).

Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på de såkaldte P2P-platforme, som formidler deling mellem privatpersoner.

P2P -platforme er en del af platformsøkonomien, der er et marked, hvor privatpersoner gennem digitale platforme køber/sælger/lejer varer eller ydelser af andre privatpersoner eller virksomheder med fortjeneste, f.eks. Airbnb og lign.

Følgende spørgsmål vil indgå i arbejdsgruppens arbejde

For at få svar på de ovenstående spørgsmål kan Skatteudvalget bl.a. afholde høringer og ekspertmøder og inddrage erfaringer fra andre lande.

Deleøkonomi er på dagsordenen i mange lande og i EU-sammenhæng, og det er oplagt at undersøge, hvordan andre lande forholder sig til de skattemæssige udfordringer, som deleøkonomien medfører, således at potentialet inden for deleøkonomien kan indfries.

Organisering

Som udgangspunkt er det partiernes skattepolitiske ordførere, der deltager i arbejdet og aktiviteterne, men alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage på lige fod.

Andre udvalg vil blive inviteret til at deltage i relevante aktiviteter – herunder Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Der er nedsat et underudvalg til at koordinere arbejdet.

Underudvalget består af udvalgsformanden, Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Anders Johansson (K).

Aktiviteterne vil hovedsagelig blive afholdt i kanten af udvalgsmøderne i Skatteudvalget for at effektivisere mødedeltagelsen.

Udvalgskonsulenterne yder sekretariatsbistand til arbejdet.

Tidsplan, proces og metode

Skatteudvalget har besluttet at sætte fokus på deleøkonomi i folketingsåret 2017-18.

Som udgangspunkt løbende til og med en eventuel lovbehandling af initiativer, der rammesætter de skattemæssige forhold for de deleøkonomiske tjenester.

Arbejdsgruppen vil i efteråret 2017 arbejde for at indhente viden om deleøkonomi og skat som optakt til regeringens strategi om deleøkonomi.

Arbejdsgruppen vil via Skatteudvalget ved afslutningen af sit arbejdet afgive en beretning af almen karakter, der samler op på de erfaringer, arbejdet har medvirket til og givet anledning til fremadrettet.

Arbejdsgruppen afholder løbende aktiviteter i regi af Skatteudvalget.

Aktiviteterne indledes med et ekspertmøde og efterfølges af gennemgang af analyser, erfaringer fra andre lande m.v. Arbejdsgruppen vil løbende tage stilling til aktiviteter, der kan være medvirkende til at belyse emnet bedst muligt, og inddrage interessenter heri.

De danske medlemmer af Europa-Parlamentet inviteres i det omfang, det findes relevant.

Skatteministeriet orienteres om arbejdsgruppen og inviteres til aktiviteter, hvor det vurderes relevant.

P.u.v.

Lea Wermelin

formand

BR#LOKDOK51 2016 8 Valid

1.

Hvilke skattemæssige udfordringer kan i dag konstateres i forhold til deleøkonomien?

BR#LOKDOK51 2016 8 Valid

2.

Hvordan kan skattereguleringen indrettes simpelt og forudsigeligt, så det innovative potentiale i deleøkonomien kan udnyttes?

-

Hvordan kan digitale løsninger og vejledning gøre det nemmere for udbydere af deleøkonomiske ydelser at svare den korrekte skat?

-

Hvordan kan platformsselskaberne i højere grad inddrages i forhold til udveksling af oplysninger om transaktioner via platforme samt eventuel inddragelse af skatter?

BR#LOKDOK51 2016 8 Valid

3.

Hvordan kan kontrolgrundlaget forbedres, så SKAT kan føre den nødvendige kontrol med deleøkonomiske udbydere?

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →