Legislator Case Law & Legislation
20161SS00005 DK

Beretning om miljø- og fødevareministerens håndtering af forholdene om kvotekoncentrationen i fiskeriet i Danmark

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

BR#LOKDOK51 2016 5 Valid

Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 6. april 2017

Beretning

om

miljø- og fødevareministerens håndtering af forholdene om kvotekoncentrationen i fiskeriet i Danmark

BR#LOKDOK51 2016 5 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Udvalget har i flere møder drøftet forholdene vedrørende kvotekoncentrationen i fiskeriet i Danmark.

Udvalget har herunder stillet et spørgsmål til miljø- og fødevareministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 31. marts 2017.

Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der dannede grundlag for ministerens mundtlige besvarelse af spørgsmålet.

Se MOF alm. del – samrådsspm.

AR og MOF alm. del – svar på spm.

606.

Møder

Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.

2.

Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, EL, ALT, RV og SF) udtaler sin meget skarpe kritik af miljø- og fødevareministerens håndtering af forholdene vedrørende den uhensigtsmæssige kvotekoncentration i fiskeriet i Danmark – de såkaldte kvotekonger.

Flertallet konstaterer, at ministeren ikke har oversendt ministeriets forslag til at modvirke kvotekoncentration og kvotekonger til Folketinget, på trods af at flertallet ved gentagne lejligheder har ytret ønske herom, og at de efterspurgte oplysninger ville have været af stor betydning for de enkelte partiers mulighed for at udforme effektive forslag til at begrænse kvotekoncentrationen.

Flertallet udtaler sin alvorligste kritik af dette.

Alvoren skærpes, da folketingsflertallets muligheder for at gennemføre den mest kraftfulde indsats mod kvotekonger på denne måde er blevet svækket.

Flertallet finder det på denne baggrund overordentlig kritisabelt, at miljø- og fødevareministeren på denne måde har modvirket implementeringen af vækst- og udviklingspakken for dansk fiskeri, som blev vedtaget i en beretning i Miljø- og Fødevareudvalget med et meget bredt flertal den 7. december 2016 (Beretning nr. 2 om en vækst- og udviklingspakke for dansk fiskeri).

Flertallet anser det som værende en selvfølge, at ministeren nu hurtigt og aktivt medvirker til, at vækst- og udviklingspakken for dansk fiskeri implementeres efter folketingsflertallets hensigt – i ord og i ånd.

Flertallet bemærker i den forbindelse, at ministeren har givet Folketinget en uforbeholden undskyldning for de nævnte forhold, og at ministeren har lovet, at han fremover loyalt vil gennemføre flertallets politik, jf. ministerens pressemeddelelse af 4. april 2017.

Se MOF alm. del – bilag 373.

P.u.v.

Pia Adelsteen

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →