Legislator Case Law & Legislation
20161EB01128 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social dumping i transportsektoren

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2016 103 Valid

Beretning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 28. september 2017

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social dumping i transportsektoren

[af Karsten Hønge (SF) og Kim Christiansen (DF) m.fl.]

BRB B#LOKDOK39 2016 103 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. marts 2017 og var til 1. behandling den 24. maj 2017.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra DI Transport.

Transport-, bygnings- og boligministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, EL, ALT og SF) konstaterer, at der i dag eksisterer omfattende problemer med social dumping i transportsektoren.

Flertallet er enige om at arbejde videre med følgende tiltag i folketingsåret 2017-18

1.

Indførelse af permanente nummerpladescannere ved grænsen og på udvalgte transportknudepunkter.

2.

Højere bøder til speditører og vognmænd for deres chaufførers overtrædelser af køre-hvile-tidsbestemmelserne, dog inden for ret og rimelighed og under hensyn til L 158 (forslag til ændring af færdselsloven (Ændring af sanktionerne på køre- og hviletidsområdet m.v.)).

3.

Indførelse af tidsbegrænset parkering på rastepladser.

Flertallet konstaterer endvidere, at der i dag er en udfordring i transportsektoren med udenlandske vognmænd eller speditører, der efter udstedelse af bøde rekvirerer en ny trækker uden at betale bøden.

Flertallet vil derfor se nærmere på muligheden for at gøre udlæg i hele vogntog, så både trækker og trailer/anhænger kun udleveres, når bøden er betalt eller uregelmæssigheden er bragt i orden.

Flertallet opfordrer endvidere regeringen til i EU-regi, herunder ved forhandlingerne om EU's vejpakke at arbejde for en mere præcis definition af cabotagekørsel, der samtidig indskrænker adgangen til cabotagekørsel eller sikrer, at den foregår på danske løn- og arbejdsvilkår, samt for, at en pligt til RUT-registrering af udenlandske transportører muliggøres, og at smuthullet i form af Rådets direktiv 92/106/EØF (kombi-direktivet) lukkes.

P.u.v.

Lennart Damsbo-Andersen

formand

BRB B#LOKDOK39 2016 103 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 103

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 15/5-17 fra DI Transport

2

1. udkast til beretning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 103

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

om kommentar til henvendelse af 15/5-17 fra DI Transport, til transport-, bygnings- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →