Legislator Case Law & Legislation
20161BB00147 DK

Forslag til folketingsbeslutning om bedre tandpleje

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2016 147 Valid

Fremsat den 5. april 2017 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om bedre tandpleje

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Normann Andersen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om bedre tandpleje.

(Beslutningsforslag nr. B 147)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2016 147 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2017 at gennemføre følgende tiltag for at forbedre tandplejen

BSF B#LOKDOK41 2016 147 Valid

-

At oprette gratis forebyggende tandpleje for 18-24-årige.

BSF B#LOKDOK41 2016 147 Valid

-

At indføre lavere egenbetaling for tandpleje i ordningen for socialt udsatte patienter, jf. § 82 a i lov om aktiv socialpolitik, og tilskud til social, opsøgende tandpleje for hjemløse og lign.

BSF B#LOKDOK41 2016 147 Valid

Gratis tandpleje for 18-24-årige

Socialistisk Folkeparti foreslår at gøre forebyggende tandpleje gratis for 18-24-årige.

I dag er der gratis tandpleje (skoletandlæge el.lign.) for 0-17-årige, jf. tandplejebekendtgørelsen, BEK nr. 179 af den 28. februar 2012.

Mange falder dog fra, når de fylder 18 år og selv skal betale for tandpleje.

For at gøre regelmæssig tandpleje til en vane foreslår forslagsstillerne, at eftersyn, tandrensning og enkelte andre forebyggende ydelser skal gøres gratis, indtil man fylder 25 år.

Tandlægeforeningen skønner, at forebyggende tandpleje for 18-24-årige vil koste ca. 8 mio. kr. pr. år pr. årgang.

Forslagsstillerne foreslår, at dette beløb forhøjes til 10 mio. kr., så lidt flere ydelser kan gøres gratis for målgruppen.

Samlet set forventes forslaget derfor at medføre udgifter for ca. 70 mio. kr. om året.

Forslaget vil forbedre tandhygiejnen, idet gratis forebyggende tandpleje vil betyde, at flere unge vil gå til tandeftersyn.

Vanen med at gå til tandeftersyn vil efter forslagsstillernes vurdering fortsætte, også efter de unge er fyldt 25 år.

Indsatsen vil betyde en forbedret tandhygiejne for unge og vil med tiden medføre færre udgifter til dyre tandindgreb, både for den enkelte og for det offentlige, idet tilskuddet til offentlig tandbehandling vil falde.

Hvis det forudsættes, at udgifterne til tandlæge på denne måde kan nedbringes med ca. 4 pct., vil forslaget være neutralt for det offentlige, og give en besparelse for borgerne på 300-350 mio. kr. årligt, jf. »Hvad koster sundhedsvæsenet«, Sundheds- og Ældreministeriet, juni 2016.

Nedsættelse af tandlægeregningen for socialt udsatte patienter

Manglende tandlægebesøg betyder ofte, at tænderne får det værre, hvilket kan betyde større udgifter til tandlæge senere i livet.

Forslagsstillerne ønsker følgende gennemført

Den nuværende ordning for lavere egenbetaling for tandpleje for socialt udsatte koster i dag ca. 200 mio. kr. pr. år.

Den forslåede nedsættelse af egenbetaling vil medføre merudgifter på ca. 150 mio. kr.

Den foreslåede ordning med opsøgende tandpleje for hjemløse og lign.

forventes at medføre udgifter på ca. 30 mio. kr. om året, hvilket der afsættes en pulje til, jf. »Tilskudsmidler til socialt udsatte skal bruges«, Tandlægeforeningen, den 20. november 2014.

Finansiering

Forslaget om gratis forebyggende tandpleje for unge finansieres af det økonomiske råderum fra finansloven, idet det på sigt forventes at ville tjene sig selv ind, jf. ovenstående.

Forslagene om lavere egenbetaling for tandpleje for socialt udsatte patienter og opsøgende tandpleje for hjemløse m.fl. foreslås finansieret som en permanent ordning af satspuljen.

Socialistisk Folkeparti er indstillet på at finde anden finansiering til forslagene, såfremt det er nødvendigt for at gennemføre forslaget.

BSF B#LOKDOK41 2016 147 Valid

1.

Lavere egenbetaling i ordningen for socialt udsatte patienter (§ 82 a-ordningen i lov om aktiv socialpolitik) blev indført, mens Socialistisk Folkeparti var i regering, jf. lovforslag nr. L 85 (folketingsåret 2012-13).

I dag betaler socialt udsatte grupper 600 kr. for tandpleje og 35 pct. af udgifter herudover, hvilket ofte er en for stor udgift for socialt udsatte.

Det foreslås derfor at sætte egenbetalingen for denne gruppe ned til 300 kr. og 20 pct. af udgifterne herudover.

Samtidig skal der indføres en praksis om, at det kræver kommunal forhåndsgodkendelse at få foretaget de dyreste tandplejetiltag, som f.eks. kroner, broer, implantater og proteser.

BSF B#LOKDOK41 2016 147 Valid

2.

Direkte tilskud til social, opsøgende tandpleje for hjemløse og lign., der ikke ser ud til at bruge ordningen for socialt udsatte patienter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →