Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af børnefattigdommen

Fremsat den 4. april 2017 af Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af børnefattigdommen

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karsten Hønge (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af børnefattigdommen.

(Beslutningsforslag nr. B 146)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag senest den 1. november 2017, der

-

afskaffer kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen,

-

forhøjer det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere med 50 pct. og

-

gør det obligatorisk, at børn fra fattige familier tilbydes et fritidsklippekort, og det skal være obligatorisk for kommunerne at sikre en aktiv indsats for at få disse børn med i fritidslivet.

Det er på tide at gøre op med regeringens fattigdomsskabende politik, som er direkte årsag til, at børn i Danmark vokser op i fattigdom.

V-regeringen har afskaffet den officielle fattigdomsgrænse (»En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til opgørelsesmetoder«, SOU alm. del – bilag 263 2012-13), som den tidligere regering bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indførte.

Men en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (»Danmark på fattigdomskurs – Fordeling & Levevilkår 2016«, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016) viser, at der er blevet markant flere fattige børn i denne regeringsperiode – baseret på de kriterier, regeringen altså behændigt har afskaffet.

Det skyldes især de såkaldte fattigdomsydelser: Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen (lov nr. 296 af 22. marts 2016) og integrationsydelsen (lov nr. 1000 af 30. august 2015 med senere ændringer).

Regeringens nedskæringer rammer ikke alene de ledige, men også deres børn.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bliver 7.000 flere børn fattige som en direkte konsekvens af regeringens politik, jf. nedenstående figur.

Det bemærkes, at tallet for 2017 er AE’s prognose.

Det omfatter ikke effekten af 225-timersreglen, der må antages at øge antallet af fattige børn yderligere.

Fattigdommen for børn er et problem både på kort og lang sigt også for samfundet.

Risikoen, for at børnene ikke får en uddannelse senere i livet, og at de på et tidspunkt kommer til at modtage offentlige ydelser, stiger for hvert år, de er tvunget til at leve i fattigdom.

Forslagsstillerne ønsker at gennemføre følgende tiltag

SF’s mål er klart.

Børnefattigdom skal udryddes.

Som delmål ønsker SF en halvering af børnefattigdommen i løbet af 4 år.

Forslaget vurderes at koste 1.393 mio. kr., jf. nedenstående tabel, hvoraf langt størstedelen skyldes afskaffelse af fattigdomsydelserne.

Finansieringen skal findes ved at aflyse de skattelettelser, som fattigdomsydelserne skulle finansiere, og samtidig skal skatterabatten til rige virksomhedsarvinger annulleres.

Regeringen er i gang med at lempe arveafgiften for personer, der arver en virksomhed.

Det koster 1 mia. kr. i 2020 og lidt mindre i 2018 og 2019.

Tabellen er baseret på følgende kilder

1)

Afskaffelse af fattigdomsydelserne.

Det vil betyde, at ca. 7.000 færre børn i Danmark skal vokse op i fattigdom.

2)

Forhøjelse af det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere med 50 pct., jf. lov nr. 920 af 18. september 2012.

Det vil give enlige forsørgere i job op til 3.000 kr. mere om måneden.

3)

Alle børn skal have mulighed for at deltage i sport og andre fritidsaktiviteter sammen med deres kammerater.

Det sikrer flere kommuner allerede i dag med et fritidsklippekort.

SF foreslår at gøre det obligatorisk, at børn fra fattige familier skal tilbydes et fritidsklippekort.

Samtidig skal det være obligatorisk for kommunerne at sikre en aktiv indsats for at få disse børn med i fritidslivet.

1)

Afskaffelse af fattigdomsydelserne: Tallet følger af »Aftale om finanslov for 2016«, Finansministeriet den 19. november 2015, hvor provenuet afsættes som en reserve på finansloven, jf. punkt 4.

2)

Højere beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere: »Aftale om skattereform«, Finansministeriet den 4. juni 2012.

Provenuet er beregnet som halvdelen af provenuet ved vedtagelsen af fradraget opregnet til 2018-lønniveau.

3)

Fritidsklippekort for fattige børn m.v.: Eget skøn.

4)

Finanslovsreserve fra fattigdomsydelser til skattelettelser: Finanslov 2017, § 35.11.39. reserve til JobReform fase 2.

5)

Annullering af skatterabat til rige virksomhedsarvinger, del af provenu: »Faktaark – Bedre vilkår ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder«, Skatteministeriet 2017.