Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark

Fremsat den 30. marts 2017 af Kirsten Normann Andersen (SF), Jacob Mark (SF) og Holger K.

Nielsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Normann Andersen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 110)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at genindføre den tidligere § 3 A i indfødsretsloven, således at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, under visse betingelser har mulighed for at opnå dansk indfødsret ved erklæringsafgivelse.

Med lov nr. 730 af 25. juni 2014 blev der indført en bestemmelse i indfødsretsloven, hvorefter unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, blev givet mulighed for under visse betingelser at opnå dansk indfødsret ved at afgive en erklæring til statsforvaltningen.

Bestemmelsen blev ophævet i folketingsåret 2015-16 med vedtagelsen af lov nr. 110 af 8. februar 2016.

Problematisk at ophæve erklæringsadgangen

Personer, som er født og opvokset i Danmark, bør have lettere ved at få dansk statsborgerskab og dermed blive en del af det demokratiske fællesskab i Danmark.

Vi skal styrke sammenhængskraften ved at komme nogle unge mennesker, som har haft hele deres liv og opvækst i Danmark, i møde.

Det er i mange tilfælde unge mennesker, som har haft hele deres skolegang i Danmark, som har deres venner og familie i Danmark, og som måske ikke engang kender andet.

I folketingsåret 2015-16 rullede regeringen desværre den lov tilbage, som sikrede en lettere og hurtigere adgang for unge, der er født og opvokset i Danmark, til at få dansk statsborgerskab ved hjælp af en erklæring.

Fortsat krav om integration

Forslagsstillerne ønsker, ligesom det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget fra 2014 (jf. L 162, folketingsåret 2013-14), at der ud over krav om, at den unge er født i Danmark, fortsat stilles en række andre krav, som signalerer, at man ønsker at blive en del af det danske samfund, for at der kan opnås dansk statsborgerskab ved erklæring

» (…) Herudover skal den unge enten have aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 efter 7-trins-skalaen eller være fyldt 18 år.

Det er endvidere en betingelse, at den unge ikke er fyldt 19 år, at den unge på erklæringstidspunktet har bopæl i Danmark og har haft bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 12 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år.

Den unge må endvidere ikke være idømt eller meddelt en række nærmere fastsatte sanktioner, ligesom den pågældende ikke på erklæringstidspunktet må være sigtet for en lovovertrædelse« .

I forhold til bestemmelsen om, at den pågældende ikke på erklæringstidspunktet må være sigtet for en lovovertrædelse, skal det sikres – ligesom i den nu ophævede § 3A (det tidligere gældende stk. 4) – at personer, der har været afskåret fra at opnå indfødsret ved erklæring på grund af en sigtelse, kan afgive en ny erklæring, hvis sigtelsen bortfalder, eller når der er truffet endelig afgørelse i sagen med et udfald, som ikke er omfattet af den tidligere § 3 A stk. 2, nr. 5, også selv om den pågældende i mellemtiden er fyldt 19 år.

Forslagsstillerne mener, at vi skaber et »dem og os«, når man bruger dansk statsborgerskab som et middel til at skabe skel mellem nogle mennesker – derfor skal vi have genindført erklæringsadgangen for de unge.