Forslag til folketingsbeslutning om opgørelse af virkninger ved skatte- og afgiftsændringer

Fremsat den 22. marts 2017 af Pelle Dragsted (EL) og Rune Lund (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om opgørelse af virkninger ved skatte- og afgiftsændringer

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Pelle Dragsted (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om opgørelse af virkninger ved skatte- og afgiftsændringer.

(Beslutningsforslag nr. B 95)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen med virkning fra folketingsåret 2017-18 at sikre større gennemsigtighed for borgerne og Folketingets partier i forbindelse med lovforslag og regeringsudspil, der ændrer erhvervslivets og familiernes skatter og afgifter.

Denne gennemsigtighed skal sikres, ved at det i de familietypeberegninger, som foretages og præsenteres for Folketinget og offentligheden i forbindelse med udspil eller aftaler, fremover klart skal fremgå, hvad der er den direkte effekt på familiernes økonomi i form af f.eks. højere skatter og afgifter, og hvad der er forventede indirekte effekter af skatte- og afgiftsomlægningen i form af f.eks. overvæltning og nedvæltning i priser og lønninger.

Det er i dag god praksis ved omlægninger af f.eks. indkomstskatter, registreringsafgifter, punktafgifter etc., at regeringen ved fremsættelse af lovforslag og større udspil, oplyser provenuvirkningen i henholdsvis den umiddelbare virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.

Dette giver den til enhver tid siddende opposition mulighed for at vurdere, i hvor høj grad antagelser om adfærdsvirkninger, der typisk har en mere usikker karakter, påvirker det samlede provenuskøn.

Det er således et centralt redskab til at vurdere et provenuskøns soliditet.

Desværre er denne praksis ikke nær så veludviklet, når det kommer til den økonomiske virkning for husstandene af ændringer i erhvervslivets skatter og afgifter.

Disse beregninger foretages typisk som såkaldte familietypeberegninger.

Der er set flere eksempler på familietypeberegninger, der skal vurdere den økonomiske virkning for forskellige familietyper ved lavere skatter og afgifter for erhvervslivet, og disse beregninger fremkommer typisk med meget positive vurderinger af den økonomiske virkning for familietyperne, fordi de indregner indirekte – men usikre – effekter i form af overvæltning i priser og nedvæltning i lønninger.

To eksempler fra den seneste tid er den økonomiske virkning af at fjerne PSO-afgiften og det såkaldte ACE-fradrag fra den daværende Venstreregerings 2025-plan.

I tilfældet med PSO-afgiften fremlagde Venstreregeringen i forbindelse med indgåelsen af aftalen et faktaark, hvoraf det fremgik, at alle familietyper ville opleve en økonomisk forbedring.

(»Faktaark – Virkninger af PSO-aftalen for 6 familietyper «Finansministeriet, 2016).

Det fremgik ikke klart, at der var tale om forventede indirekte effekter, og ej heller, at den direkte og umiddelbare økonomiske eksklusive indirekte effekter var langt mindre gunstig for familietyperne og for visse familietyper faktisk ville betyde et indkomsttab.

I tilfældet med ACE-fradraget, havde man på samme vis ikke foretaget en skelnen mellem de direkte- og de indirekte effekter på husholdningernes økonomi.

(»Et stærkere Danmark – vækst 2016«, regeringen Lars Løkke Rasmussen II, 2016).

Der kan være forskellige holdninger til, hvor stor usikkerhed der er om de indirekte effekter, men det er uanset hvad givet, at effekterne ikke slår igennem fra dag et.

Derfor tegnede Venstre-regeringen et falsk billede af den umiddelbare virkning af f.eks. konsekvenserne af PSO-aftalen for husholdningerne eller af en indførsel af ACE-fradraget, når de direkte og indirekte effekter ikke blev opgjort særskilt.

Det er afgørende, at såvel befolkningen som Folketingets partier præsenteres for retvisende og gennemsigtige beregninger af de økonomiske konsekvenser for husholdningerne af politiske forslag og aftaler, herunder at man kender til den umiddelbare og direkte virkning af de foreslåede initiativer.

Forslagsstillerne ønsker derfor at gøre det obligatorisk for regeringen, når der skønnes over den økonomiske virkning ved ændringer i skatter og afgifter for erhvervslivet og familierne, at klargøre, hvor meget af en given indkomstændring i familietypeberegningerne, der stammer fra den direkte virkning, og hvor meget der stammer fra antagelser om ændringer i priser og lønninger som et resultat af lavere omkostninger for erhvervslivet.

Dette vil ikke alene give befolkningen en større klarhed over de økonomiske konsekvenser, men også sikre en langt større gennemskuelighed i lovgivningsarbejdet og minimere behovet for, at partierne skal stille en række opfølgende spørgsmål for at få afklaret baggrunden for resultatet af familietypeberegningerne.

Der skal således ved fremtidige familietypeberegninger ske en obligatorisk opdeling af konsekvenser før og efter incidens, det vil sige før der indregnes positiv eller negativ overvæltning/nedvæltning i priser og lønninger, og efter man indregner positiv og negativ overvæltning/nedvæltning.