Legislator Case Law & Legislation
20161BB00081 DK

Forslag til folketingsbeslutning om dansk tilslutning til den internationale »Safe Schools Declaration« om forpligtelse til at beskytte elever, studerende, lærere, skoler og universiteter i krig

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2016 81 Valid

Fremsat den 14. marts 2017 af Holger K.

Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om dansk tilslutning til den internationale »Safe Schools Declaration« om forpligtelse til at beskytte elever, studerende, lærere, skoler og universiteter i krig

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Holger K.

Nielsen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om om dansk tilslutning til den internationale »Safe Schools Declaration« om forpligtelse til at beskytte elever, studerende, lærere, skoler og universiteter i krig.

(Beslutningsforslag nr. B 81)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2016 81 Valid

Uddannelsesinstitutioner verden rundt skal være et sikkert sted, uanset hvad der sker uden for skolens mure.

I flere konflikter er skoler blevet brugt til direkte krigshandlinger, enten som mål eller som base for væbnede styrker, både ikkestatslige væbnede grupperinger og nationale væbnede styrker.

Siden 2005 er uddannelsessteder i 26 lande blevet inddraget i konflikter.

Uddannelsessteder bliver bl.a. brugt som forlægninger, våbenlagre, træningslejre og til forvaring af fanger.

Dette driver ikke blot elever og studerende ud af skolebygningerne, men det øger også kraftigt risikoen for, at bygningerne bliver militære mål.

Sådanne grusomheder skal vi som land tage den skarpeste afstand fra, og vi skal lade det være kendt, at vi ikke tolererer, at børn systematisk inddrages som led i krigsførelse.

Deklarationens vedtagelse begyndte på et møde afholdt af det norske udenrigsministerium i 2012 og har sidenhen fået tilslutning fra hele 59 lande, hvoraf senest Frankrig og Canada har forpligtet sig, men hvor Danmark stadig står udenfor.

Ved tilslutning til deklarationen tilslutter landene sig at følge de klart udlagte retningslinjer for beskyttelse af skoler og universiteter mod at blive inddraget i militært brug, både til brug af væbnede styrker og som angrebsmål.

Desuden forpligter deklarationen landene til at registrere dødsofre fra angreb på uddannelsesinstitutioner, hjælpe ofre for angreb og støtte humanitært arbejde, der fremmer fortsættelse af uddannelse under væbnede konflikter.

Undervisning og uddannelse er essentielt for, at børn kan opretholde nogle vanlige elementer i en ellers kaotisk og tragisk hverdag, hvor daglige kampe og bombninger har vendt op og ned på deres liv.

Målrettede angreb på uddannelsesinstitutioner har alvorlige konsekvenser og frarøver hele generationer muligheden for at opnå deres ambitioner.

Det har desuden enorme langvarige sociale omkostninger, der kan være uoprettelige.

I Socialistisk Folkeparti kan vi ikke vende ryggen til, at børn bruges som et taktisk våben i krige og konflikter.

Derfor håber vi, at de øvrige partier i Folketinget vil støtte forslaget og vise, at Danmark absolut står på børns, unges og læreres side verden over.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →