Legislator Case Law & Legislation
20161BB00076 DK

Forslag til folketingsbeslutning om en brobyggerfunktion på Veterancentret

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2016 76 Valid

Fremsat den 28. februar 2017 af Jeppe Jakobsen (DF), Henrik Brodersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) Marie Krarup (DF), Jan Erik Messmann (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en brobyggerfunktion på Veterancentret

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Jeppe Jakobsen (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en brobyggerfunktion på Veterancentret.

(Beslutningsforslag nr. B 76)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2016 76 Valid

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at der oprettes en brobyggerfunktion på Forsvarets veterancenter.

Brobyggerfunktionen skal fremme en hurtig og sikker forbindelse mellem Veterancentrets beredskab og en efterfølgende sammenhængende tværfaglig og tværsektoriel indsats med inddragelse af familie og netværk af veteraner og frivillige.

BSF B#LOKDOK41 2016 76 Valid

Indeværende forslag har til formål at sikre, at der oprettes en brobyggerfunktion på Veterancentret.

Alt for mange veteraner er gennem årene faldet igennem systemet, blevet glemt og efterfølgende endt i en nedadgående spiral.

Der er dog iværksat flere tiltag, der har været med til at råde bod på dette.

Senest har Folketinget vedtaget lovforslag nr. L 80 i indeværende folketingssamling.

Hensigten med forslaget var at sikre, at veteraner, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet, bliver støttet i at få et aktivt arbejdsliv og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget ved 3. behandling den 19. december 2016.

Det er utroligt vigtigt at hjælpe veteraner til at få et fast arbejde, og vi må håbe, at gennemførelsen af lovforslag nr. L 80 vil hjælpe rigtig mange ud på arbejdsmarkedet.

Forslagsstillerne frygter imidlertid, at der stadig vil være en gruppe, der ikke nås og ikke får hjælp til at håndtere deres problemer, og som derfor isolerer sig.

Forslagsstillerne håber, at man ved at oprette en brobyggerfunktion på Forsvarets veterancenter kan nå nogle – forhåbentligt mange – af disse veteraner, idet brobyggerfunktionen skal fremme en hurtig og sikker forbindelse mellem Veterancentrets beredskab og en efterfølgende sammenhængende tværfaglig og tværsektoriel indsats med inddragelse af familie og netværk af veteraner og frivillige.

Forslagsstillerne vurderer, at funktionen bør bestå af tre årsværk ved Veterancentrets døgntelefon.

Det vurderes endvidere, at den vil styrke håndteringen af henvendelser, der kræver et hurtigt, sammenhængende og kvalificeret samarbejde mellem statslige, kommunale og regionale indsatser med inddragelse af veteranen, den pågældendes familie, andre veteraner og øvrige frivillige kræfter i netværket.

Målet er, at det ikke kun er den akutte situation, der afhjælpes ved henvendelse til døgntelefonen, men også de bagvedliggende årsager.

Omkostningerne ved indeværende forslag er forholdsvis begrænsede og ventes at kunne afholdes inden for Forsvarsministeriets ramme.

Eksempelvis ved at der bruges tilsvarende færre midler på at udsende danske styrkebidrag i internationale missioner, hvilket forslagsstillerne også har foreslået i beslutningsforslag nr. B 49 i indeværende folketingssamling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →