Legislator Case Law & Legislation
20161BB00072 DK

Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af beboere, når almennyttige boligselskaber investerer i kunst

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2016 72 Valid

Fremsat den 28. februar 2017 af Merete Dea Larsen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Henrik Brodersen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Jan Erik Messmann (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om inddragelse af beboere, når almennyttige boligselskaber investerer i kunst

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Merete Dea Larsen (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af beboere, når almennyttige boligselskaber investerer i kunst.

(Beslutningsforslag nr. B 72)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2016 72 Valid

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at sikre, at beboere i almennyttige boligselskaber fremover bliver inddraget direkte, når almennyttige boligselskaber investerer i kunst og anden udsmykning af fællesarealer m.m.

BSF B#LOKDOK41 2016 72 Valid

Dansk Folkeparti finder det ikke rimeligt, at man som beboer i et almennyttigt boligselskab ikke har indflydelse på den kunst, der opstilles på grønne arealer m.m.

Som reglerne er p.t., kan sådanne beslutninger træffes af boligorganisationens øverste myndighed – enten en generalforsamling eller et repræsentantskab.

Beboerne er dermed ikke sikret en direkte indflydelse på beslutninger af den karakter, der dog for den enkelte beboer ikke desto mindre kan have stor betydning.

Senest har opsættelsen af et større kunstværk i Hede-/Magleparken i Ballerup givet anledning til debat og protester.

Der er tale om et 5 m højt knojern i blankpoleret stål, som beboere bl.a. har forsøgt at dække til med en plastikpresenning.

Den konkrete sag viser med stor tydelighed, at beslutninger truffet af en boligorganisation ikke nødvendigvis afspejler holdningen blandt flertallet af organisationens beboere.

Konkret bør investeringen i et så fremtrædende og dominerende kunstværk ikke kunne besluttes hen over hovedet på de beboere, der hver dag skal se på kunstværket.

Det er i det lys, at Dansk Folkeparti fremsætter beslutningsforslaget.

Beslutningsforslaget kan eksempelvis realiseres, ved at der i de gældende normalvedtægter for almene boligorganisationer indarbejdes en direkte inddragelse af beboerne i ejendommen, når der skal træffes beslutning om indkøb af kunst og udsmykning af ejendommens arealer.

Inddragelsen af beboere kan f.eks. ske gennem afstemninger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →