Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for rettelse af fejlagtige sundhedsdata

Fremsat den 19. december 2016 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om mulighed for rettelse af fejlagtige sundhedsdata

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Normann Andersen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for rettelse af fejlagtige sundhedsdata.

(Beslutningsforslag nr. B 45)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. oktober 2017 at fremsætte lovforslag om muligheden for, at patienter kan få slettet stærkt fejlagtige sundhedsoplysninger i deres patientjournal.

Som den daværende sundheds- og ældreminister skrev i svar på SUU alm. del – spørgsmål 75 (folketingsåret 2016-17) fra en af forslagstillerne, er det et grundlæggende princip i Danmark, at oplysninger i patientjournaler ikke må slettes eller gøres ulæselige.

Patientjournalen er sundhedspersonernes arbejdsredskab, der bl.a. skal danne grundlag for information og behandling af patienten, dokumentere og sikre kontinuitet i behandlingen og fungere som det interne kommunikationsmiddel blandt det personale, der deltager i behandlingen af patienten.

Derfor er det som udgangspunkt heller ikke i patientens interesse at slette oplysninger i patientjournalerne, dels fordi de kan være af værdi i forbindelse med senere behandling, dels fordi det ville svække patienternes muligheder for at få anerkendt fejlbehandlinger og søge erstatning.

I dag er der mulighed for at rette eller tilføje oplysninger i journalen, hvis der er lavet fejlbehandling eller stillet fejldiagnoser.

Men det skal ifølge lovgivningen ske således, at den oprindelige tekst bevares.

Derudover skal det fremgå, hvem der har foretaget rettelsen eller tilføjelsen og hvornår.

Dette styrker selvsagt muligheden for, at fremtidige fejlbehandlinger undgås.

Der er desværre tilfælde af så grelle og forkerte behandlingstiltag, at patienten kan have en interesse i, at disse oplysninger ikke går videre til tredjemand – heller ikke i et behandlingssystem, hvor andre sundhedspersoner kan se dem.

F.eks. oplevede en mor til en ung mand med indlæringsproblemer ifølge P1 Dokumentar: »Stemplet i journalen« sendt den 6. oktober 2016, at hendes søn uretmæssigt og grundløst blev sendt til udredning i retspsykiatriens afdeling for sædelighedskriminalitet.

I disse helt særlige og enkeltstående tilfælde mener forslagsstillerne, at borgerne skal kunne få slettet oplysninger i deres patientjournal.

Forslagsstillerne understreger dog, at patienter kun skal kunne få rettet meget graverende fejl, og kun efter ansøgning til en sagkyndig myndighed – og at retten til at slette fejl skal ligge i myndighedsregi i et sagkyndigt organ.

Derfor vil borgeren først kunne få mulighed for at få rettet eventuelle fejl efter ansøgning til dette sagkyndige organ.