Legislator Case Law & Legislation
20161BB00037 DK

Forslag til folketingsbeslutning om frigørelse af midler fra selvstændige erhvervsdrivendes opsparingskonti til iværksætterinvesteringer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2016 37 Valid

Fremsat den 13. december 2016 af René Gade (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om frigørelse af midler fra selvstændige erhvervsdrivendes opsparingskonti til iværksætterinvesteringer

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

René Gade (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om frigørelse af midler fra selvstændige erhvervsdrivendes opsparingskonti til iværksætterinvesteringer.

(Beslutningsforslag nr. B 37)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2016 37 Valid

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. april 2017 at fremsætte lovforslag om ændring af reglerne for selvstændige erhvervsdrivendes opsparingskonti, så midler herfra, der investeres i unoterede aktier i iværksættervirksomheder, i lighed med investeringer i obligationer ikke betragtes som hævninger.

BSF B#LOKDOK41 2016 37 Valid

Selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i virksomhedsskatteordningen, og som har midler på en opsparingskonto, kan med fordel vælge at placere penge fra en opsparingskonto i obligationer, da dette ikke betragtes som en hævning.

Vælger enkeltmandsvirksomheder derimod at placere pengene i f.eks. unoterede aktier i en iværksættervirksomhed, betragtes dette som en hævning, hvormed der er fuld beskatning.

Skatteministeriet oplyste i 2011, at der i 2009 var over 107 mia. kr. på konti for opsparet overskud hos enkeltmandsvirksomheder.

Godt 22.500 personer havde mere end 1 mio. kr. stående, og af disse havde 4.350 personer mere end 5 mio. kr. stående, hvilket i alt svarer til 44,7 mia. kr., jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 289 (folketingsåret 2010-11, 1. samling).

Forslagsstillerne ser et stort potentiale i at få aktiveret nogle af disse midler til investeringer i iværksættervirksomheder.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →