Legislator Case Law & Legislation
201614T00853 DK

Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

BTL T#LOKDOK65 2016 163 Valid

Tilføjelse til betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 11. maj 2017

Tilføjelse til betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer)

[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]

BTL T#LOKDOK65 2016 163 Valid

1.

Ændringsforslag

Der er i udvalgets betænkning af 25. april 2017 stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget af Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, oplyst, at de ikke ønsker at være forslagsstiller til ændringsforslaget.

Udlændinge- og integrationsministeren har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. marts 2017 og var til 1. behandling den 29. marts 2017.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Udvalget afgav betænkning den 25. april 2017.

Lovforslaget var til 2. behandling den 2. maj 2017, hvorunder behandlingen blev afbrudt og lovforslaget henvist til fornyet behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har efter afgivelse af betænkning modtaget skriftlige henvendelser fra Institut for Menneskerettigheder.

Udlændinge- og integrationsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Institut for Menneskerettigheder, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samrådsspørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 9. maj 2017.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelse af betænkning stillet 6 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at forslaget om en ny opholdsordning er en skæv lappeløsning.

Lovforslaget kobler for det første varige familiesammenføringer sammen med midlertidige erhvervsordninger, hvilket er uhensigtsmæssigt af en række grunde.

For det andet tilgodeser forslaget alene medfølgende ægtefæller til udlandsdanskere, hvor danskeren enten kan tjene mere end 408.000 kr. eller har en videregående uddannelse, som er efterspurgt i Danmark, hvilket reelt betyder, at f.eks. lægen fremover kan få sin ægtefælle med til Danmark uden at skulle opfylde tilknytningskravet m.v., mens pensionisten, håndværkeren og den selvstændige erhvervsdrivende ikke kan.

Socialdemokratiet har derfor efterspurgt en bedre og bredere løsning på de problemstillinger, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i Biaosagen efterlader i forhold til tilknytningskravet – og særlig i forhold til de udlandsdanskere, der bliver berørt af ikke længere at kunne benytte sig af undtagelsen hertil (den såkaldte 26-årsregel), når de ønsker at vende tilbage til Danmark med deres udenlandske ægtefæller.

Socialdemokratiet noterer sig derfor med tilfredshed, at regeringen nu foreslår, at den nye opholdsordning kun skal gælde frem til juli 2018, og at regeringen samtidig indkalder til forhandlinger om hele ægtefællesammenføringsområdet i efteråret 2017, så en ny lov kan træde i kraft den 1. juli 2018.

For Socialdemokratiet er det afgørende, når det handler om familiesammenføring af udenlandske ægtefæller med henblik på varigt ophold i Danmark, at disse bliver mødt med integrationskrav, der er med til at sikre en hurtig og effektiv integration i det danske samfund.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti beklager forløbet, som har været rodet.

DF ender med at støtte det endelige lovforslag.

Dog kan vi ikke støtte ændringsforslaget om en solnedgangsklausul, da dette skaber unødvendig usikkerhed for de udlandsdanskere som kan benytte sig af lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for det af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener stadig, at lovforslaget er helt skævt, og SF kan derfor ikke støtte det.

Først og fremmest tilgodeser lovforslaget alene medfølgende ægtefæller til udlandsdanskere, hvor danskeren enten kan tjene mere end 408.000 kr. eller har en videregående uddannelse, som er efterspurgt i Danmark.

Det betyder reelt, at lægen fremover kan få sin ægtefælle med til Danmark uden at skulle opfylde tilknytningskravet m.v., mens pensionisten, håndværkeren og den selvstændige erhvervsdrivende ikke kan.

SF er imidlertid tilfreds med, at Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti med det i betækningen stillede ændringsforslag har presset regeringen til at genoverveje visdommen i lovforslaget, og at den derfor foreslår en solnedgangsklausul, samtidig med at regeringen åbner for nye forhandlinger, som kan give mere retfærdige familiesammenføringsregler for danskere, som ønsker at få deres ægtefælle med til Danmark.

Et tredje mindretal i udvalget (RV) vil ved 3. behandling redegøre for sin indstilling til lovforslaget.

Mindretallet vil stemme for det af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tilføjelsen til betænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Martin Henriksen

(DF)

fmd.

Peter Skaarup

(DF)

Christian Langballe

(DF)

Marie Krarup

(DF)

Peter Kofod Poulsen

(DF)

Morten Marinus

(DF)

Marcus Knuth

(V)

Britt Bager

(V)

Preben Bang Henriksen

(V)

Jakob Engel-Schmidt

(V)

Erling Bonnesen

(V)

Jan E.

Jørgensen

(V)

Laura Lindahl

(LA)

Villum Christensen

(LA)

Naser Khader

(KF)

Dan Jørgensen

(S)

Kaare Dybvad

(S)

Jan Johansen

(S)

Karen J.

Klint

(S)

Astrid Krag

(S)

nfmd.

Mattias Tesfaye

(S)

Johanne Schmidt-Nielsen

(EL)

Rune Lund

(EL)

Roger Matthisen

(ALT)

Josephine Fock

(ALT)

Lotte Rod

(RV)

Sofie Carsten Nielsen

(RV)

Jacob Mark

(SF)

Holger K.

Nielsen

(SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

46

Dansk Folkeparti

(DF)

37

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

34

Enhedslisten

(EL)

14

Liberal Alliance

(LA)

13

Alternativet

(ALT)

10

Radikale Venstre

(RV)

‌ 8

Socialistisk Folkeparti

(SF)

7

Det Konservative Folkeparti

(KF)

6

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Tjóðveldi

(T)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

1

BTL T#LOKDOK65 2016 163 Valid

Til § 2

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget

2)

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

Stk. 2.

Loven ophæves den 1. juli 2018.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

[Udløbsklausul]

BTL T#LOKDOK65 2016 163 Valid

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det, at loven automatisk ophæves den 1. juli 2018.

Ændringsforslaget indebærer, at de ændringer af udlændingeloven om indførelse af en ny opholdsordning for medfølgende familie til visse udlandsdanskere, der gennemføres med lovforslaget, automatisk ophæves den 1. juli 2018.

Der kan således ikke fra dette tidspunkt indgives ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2.

BTL T#LOKDOK65 2016 163 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag er omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

11

Betænkning afgivet 25/4-17

12

Henvendelse af 1/5-17 fra Institut for Menneskerettigheder

13

Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren

14

1. udkast til tilføjelse til betænkning

15

Powerpointpræsentation fra mødet med Institut for Menneskerettigheder

Oversigt over spørgsmål og svar stillet efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

38

Spm.

om kommentar til henvendelse af 1/5-17 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm.

tilbagetaget.

Stillet som samrådsspm.

A

40

Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 9/5-17 om lovforslaget, til udlændinge- og integrationsministeren , og ministerens svar herpå

41

Spm.

om kommentar til Institut for Menneskerettigheders præsentation fra mødet den 9/5-17, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm., om det er forskellige motivationsfaktorer, der ligger bag udlandsdanskeres ønske om at flytte hjem til Danmark m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm., om der er parallelitet mellem de to grupper m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm., om der er andre EU-lande, der sidestiller egne statsborgere, der har taget ophold i udlandet, med udenlandsk arbejdskraft, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål stillet efter afgivelse af betænkning

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Spm.

om, hvorvidt en ordning, hvor alle danske statsborgere er fritaget for tilknytningskravet, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →