Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og forskellige andre love (Ændrede procedurer vedrørende nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter m.m.)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og forskellige andre love
(Ændrede procedurer vedrørende nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter m.m.)
[af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]
1.
Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2017 og var til 1. behandling den 20. april 2017.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 22. december 2016 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 82.
Den 5. april 2017 sendte erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at Enhedslisten ikke kan støtte lovforslaget.
Dette skyldes, at lovforslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om eksempelvis kundeforhold i virksomheder, der er under afvikling.
Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål nr. 1, at ministeren har tænkt sig at fortsætte den praksis, der også var tilfældet med håndteringen af de kunder, der var ladt tilbage efter finanskrisen i krakkede banker under Finansiel Stabilitet.
Her så man kunder, der blev klemt af meget ufordelagtige ændringer i deres kundeforhold, og ministeren bekræfter i sit svar, at det er denne praksis ministeren ønsker at fortsætte.
Dette kan Enhedslisten ikke støtte, og derfor stemmer Enhedslisten imod lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
Hans Kristian Skibby
(DF)
Mette Hjermind Dencker
(DF)
Jan Rytkjær Callesen
(DF)
Lise Bech
(DF)
Tilde Bork
(DF)
Dorthe Ullemose
(DF)
Torsten Schack Pedersen
(V)
Preben Bang Henriksen
(V)
Eva Kjer Hansen
(V)
Jacob Jensen
(V)
Erling Bonnesen
(V)
Jane Heitmann
(V)
Villum Christensen
(LA)
Joachim B.
Olsen
(LA)
nfmd.
Anders Johansson
(KF)
Erik Christensen
(S)
Karin Gaardsted
(S)
Peter Hummelgaard Thomsen
(S)
Kaare Dybvad
(S)
Morten Bødskov
(S)
fmd.
Rasmus Horn Langhoff
(S)
Thomas Jensen
(S)
Pelle Dragsted
(EL)
Henning Hyllested
(EL)
René Gade
(ALT)
Christian Poll
(ALT)
Ida Auken
(RV)
Lisbeth Bech Poulsen
(SF)
Karsten Hønge
(SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
46
Dansk Folkeparti
(DF)
37
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
34
Enhedslisten
(EL)
14
Liberal Alliance
(LA)
13
Alternativet
(ALT)
10
Radikale Venstre
(RV)
8
Socialistisk Folkeparti
(SF)
7
Det Konservative Folkeparti
(KF)
6
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Tjóðveldi
(T)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
1
Til § 1
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
1)
Nr. 7 affattes således
7.
I § 348, stk. 1, 3. pkt., ændres »Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34« til: »Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, § 33 og § 34«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 2
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
2)
I det under nr. 4 foreslåede § 46 b affattes stk. 1, 2. pkt., således
Reglerne i konkurslovens kapitel 8 finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 4
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
3)
Nr. 1 affattes således
1.
I § 12, stk. 2, 3. pkt., ændres »Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34« til: »Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, § 33 og § 34«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 5
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
4)
Nr. 4 affattes således
4.
I § 11, stk. 5, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34« til: »Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, § 33 og § 34«.
[Lovteknisk korrektion]
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk korrektion som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 40, forslag til lov om markedsføring, som blev vedtaget den 25. april 2017 (lov nr. 426 af 3. maj 2017).
Loven medfører en ny nummerering af bestemmelserne i markedsføringsloven og bl.a. en ændring af § 348, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Den foreslåede ændring foretages med henblik på at sikre, at der sker henvisning til de rigtige bestemmelser i markedsføringsloven.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk præcisering.
Det tydeliggøres med ændringen, at der henvises til konkurslovens kapitel 8 og ikke kapitel 8 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk korrektion som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 40, forslag til lov om markedsføring, som blev vedtaget den 25. april 2017 (lov nr. 426 af 3. maj 2017).
Loven indeholder bl.a. en ændring af § 12, stk. 2, 3. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber.
Den foreslåede ændring foretages med henblik på at sikre, at der sker henvisning til de rigtige bestemmelser i markedsføringsloven.
Til nr. 4
Der er tale om en lovteknisk korrektion som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 40, forslag til lov om markedsføring, som blev vedtaget den 25. april 2017 (lov nr. 426 af 3. maj 2017).
Loven indeholder bl.a. en ændring af § 11, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
Den foreslåede ændring foretages med henblik på at sikre, at der sker henvisning til de rigtige bestemmelser i markedsføringsloven.
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 186
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
5
Udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 186
Spm.nr.
Titel
1
Spm.
om lovforslagets § 2, nr. 5, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå