Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 2. maj 2017

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)

[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]

1.

Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2017 og var til 1. behandling den 23. marts 2017.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 19. januar 2017 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 103.

Den 15. marts 2017 sendte udlændinge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Samrådsspørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 3. april 2017.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 64 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren og udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

Optryk af materiale

Som bilag 2 til betænkningen er optrykt et uddrag af Flygtningenævnets formandskabs beretning 2015, som udlændinge- og integrationsministeren henviser til i svaret på spm.

29.

3.

Udtalelse fra udvalget

Udvalget forventer, at regeringen orienterer Folketinget, såfremt regeringen gør brug af lovforslagets mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen (nødbremsen).

4.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget.

DF fik nødbremsen ind i finanslovsaftalen for 2017.

Nødbremsen er et nødvendigt værn imod en voldsom tilstrømning ind i Danmark.

Men DF ønsker at gå videre og indføre et generelt asylstop i Danmark.

Danmark er udfordret af en tiltagende splittelse i samfundet, som skaber stor frustration i den danske befolkning.

Indvandringen og asyltilstrømningen har nået et omfang, som gør, at man med rette kan sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark i fremtiden kan hænge sammen som en sproglig og kulturel enhed.

Hvis udviklingen skal vendes, skal der handles nu.

Der er heldigvis vedtaget mange udlændingepolitiske stramninger, men det er langt fra tilstrækkeligt.

På den baggrund er der behov for yderligere tiltag, og da Dansk Folkeparti mener, at den nuværende tilstrømning er for voldsom, anbefaler Dansk Folkeparti ministeren at sikre, at nødbremsen træder i kraft, når lovforslaget er vedtaget og stadfæstet.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 2 og imod ændringsforslag nr. 3.

Et andet mindretal i udvalget (EL, ALT og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens, Alternativets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget.

Lovforslaget er uklart formuleret, med hensyn til hvornår Dublinforordningen kan siges at være ophørt med at fungere.

Det finder Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre utilfredsstillende.

På det mere principielle plan er det Enhedslistens, Alternativets og Radikale Venstres opfattelse, at en så vidtgående beslutning som at aktivere en såkaldt nødbremse ikke bør overlades til regeringen, men i givet fald bør træffes af Folketinget i en konkret situation.

EL, ALT og RV mener ikke, at uledsagede børn uden videre skal kunne afvises ved grænsen som følge af »nødbremsen«.

Lovforslaget er et helt forkert politisk signal til de lande, der omgiver os, i en tid, hvor der mere end på noget tidspunkt siden anden verdenskrig er brug for, at landene i fællesskab finder en løsning på de internationale flygtningeproblemer, som ikke løses, hvis alle lande beslutter at afvise flygtninge ved grænsen.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparties medlemmer af udvalget er enige i intentionen om at kunne iværksætte en såkaldt nødbremse, så asylansøgere afvises, hvis Dublinsystemet er brudt sammen, og hvis det danske samfund er truet af et uforholdsmæssigt stort pres på grænserne.

SF bemærker, at regeringen i bemærkningerne til lovforslaget lægger stor vægt på folkeretten og Danmarks folkeretlige forpligtelser, som kan suspenderes, hvis statens eksistens eller velfærd er truet.

Det har desværre under udvalgsbehandlingen ikke været muligt at få klarhed over, hvornår Dublinsystemet må siges at være brudt sammen, og hvornår statens eksistens og velfærd kan siges at være truet.

Regeringen har leveret en række svar, der lyder som et ekko af hinanden: Det må bero på en konkret vurdering!

Javist, alt må bero på en konkret vurdering, men når Folketinget, som med dette lovforsalg overfører en meget gennemgribende bemyndigelse til ministeren, bør der i det mindste være opstillet nogle kriterier og/eller procedurer for brug af bemyndigelsen.

Det har regeringen ikke ønsket, og SF har derfor stillet ændringsforslag, hvor der opstilles krav inspireret af den norske ordning, samtidig med at regeringen skal rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn før en aktivering af nødbremsen.

En udløsning af nødbremsen vil have store konesekvenser i vort forhold til andre lande og er derfor en udenrigspolitisk beslutning af større rækkevidde.

Socialistisk Folkeparti mener ikke, at nødbremsen bør involvere uledsagede børn.

Det er uforståeligt, at regeringen er helt kold over for, at det kan få alvorlige konsekvenser hvis børn kan sendes tilbage til lande, hvor der angiveligt ikke er sikkerhed for en ordentlig behandling.

Vi har derfor stillet et ændringsforslag, så bemyndigelsen ikke omfatter uledsagede børn.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Martin Henriksen

(DF)

fmd.

Peter Skaarup

(DF)

Christian Langballe

(DF)

Marie Krarup

(DF)

Peter Kofod Poulsen

(DF)

Morten Marinus

(DF)

Marcus Knuth

(V)

Britt Bager

(V)

Preben Bang Henriksen

(V)

Jakob Engel-Schmidt

(V)

Erling Bonnesen

(V)

Jan E.

Jørgensen

(V)

Laura Lindahl

(LA)

Villum Christensen

(LA)

Naser Khader

(KF)

Dan Jørgensen

(S)

Kaare Dybvad

(S)

Jan Johansen

(S)

Karen J.

Klint

(S)

Astrid Krag

(S)

nfmd.

Mattias Tesfaye

(S)

Johanne Schmidt-Nielsen

(EL)

Rune Lund

(EL)

Roger Matthisen

(ALT)

Josephine Fock

(ALT)

Lotte Rod

(RV)

Sofie Carsten Nielsen

(RV)

Jacob Mark

(SF)

Holger K.

Nielsen

(SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

46

Dansk Folkeparti

(DF)

37

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

34

Enhedslisten

(EL)

14

Liberal Alliance

(LA)

13

Alternativet

(ALT)

10

Radikale Venstre

(RV)

‌ 8

Socialistisk Folkeparti

(SF)

7

Det Konservative Folkeparti

(KF)

6

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Tjóðveldi

(T)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

1

Til § 1

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, EL, ALT og RV)

1)

I det under nr. 1 foreslåede § 28, stk. 7, indsættes efter »Udlændinge- og integrationsministeren kan«: »efter at have rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn«

[Rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, EL, ALT og RV)

2)

I det under nr. 1 foreslåede § 28, stk. 7, indsættes efter »som er omfattet af Dublinforordningen«

, hvis

1)

antallet af personer, der ankommer til Danmark, og som påberåber sig at være omfattet af § 7, er ekstraordinært højt,

2)

kapaciteten til at modtage yderligere flygtninge i Danmark er udfordret,

3)

andre muligheder for at modtage flygtninge har vist sig utilstrækkelige, herunder iværksættelse af beredskabsplaner, mobilisering af relevante myndigheder og udtømmelse af mulighederne for særlige hasteprocedurer i det eksisterende regelværk.

[Kriterier for anvendelse af nødbremsen]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT og RV)

3)

I den under nr. 1 foreslåede ændring i § 28, stk. 8, indsættes efter stk. 8

Stk. 9.

Uledsagede mindreårige, som påberåber sig at være omfattet af § 7, kan ikke afvises efter stk. 7.

Stk. 7, som bliver stk. 9, bliver herefter stk. 10.

[Undtagelse for uledsagede mindreårige]

Til nr. 1

En beslutning om at anvende nødbremsen er af vidtrækkende karakter.

Regeringen bør derfor som i andre sager af større udenrigspolitisk rækkevidde rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, inden beslutningen træffes.

Det Udenrigspolitiske Nævn kan samles med kort varsel på alle tider af året.

Det er en proces, som er ubureaukratisk og fleksibel.

Der er ikke tale om en formel indhentning af samtykke fra Folketinget i form af beslutningsforslag eller hastelovgivning, som kræver, at Folketinget indkaldes.

Traditionelt har regeringen rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn i en række sager, uden at det har hindret regeringens mulighed for at handle hurtigt, når der er behov for det.

Til nr. 2

Ministeren har i svar på spørgsmål 5 angivet, at nødbremsen vil kunne aktiveres, »hvis samtlige medlemsstater er ophørt med at overholde Dublinprocedurerne.

Betingelserne vil omvendt ikke være opfyldt, hvis der alene er tale om, at enkelte medlemsstater ikke lever op til deres forpligtelser«.

Ministeren ønsker imidlertid ikke at være konkret i forhold til, hvilke kriterier der skal være opfyldt, før nødbremsen kan aktiveres, som man f.eks. har valgt i Norge (jf. svar på spørgsmål 16).

Forslagsstillerne har vanskeligt ved at forestille sig, at en beslutning kan tages uden at forholde sig til som minimum de tre kriterier, der er opstillet i ændringsforslaget.

Ændringsforslaget stiller ikke absolutte krav i forhold til vurderingen.

Det er således fortsat op til ministeren at vurdere belastningen.

Ministeren vil dog skulle begrunde beslutningen med inddragelse af de tre kriterier.

Til nr. 3

Det er nødvendigt at udvise særlige hensyn over for uledsagede flygtningebørn.

Det er derfor ikke rimeligt at inddrage denne gruppe ved en generel afvisning ved grænsen, hvor der ikke sikkerhed for, at et andet sikkert lands myndigheder tager hånd om barnet, da det må antages, at myndighederne også her er under pres.

Dublinforordningens beskyttelse af mindreårige, som er oplistet i svar på spørgsmål 23, skal derfor fortsat gælde, selv om regeringen måtte vælge at anvende nødbremsen i forhold til flygtninge generelt.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 153

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Notat om visse folkeretlige spørgsmål vedr.

nødret som ansvarsfrihedsgrund i folkeretten, fra udlændinge- og integrationsministeren

5

1. udkast til betænkning

6

Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

7

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 153

Spm.nr.

Titel

1

Spm.

om vurdering af barnets tarv i en situation, hvor et uledsaget barn ikke nødvendigvis har slægtninge i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm.

om en vurdering af et uledsaget mindreårigt barns tarv, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om et barn overgives til de sociale myndigheder, hvis et uledsaget barn afvises ved grænsen, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om det betyder noget for iværksættelsen af nødbremsen, hvis Tyskland er udfordret på håndtering af flygtninge m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm.

om, hvordan en vurdering af, at Dublinsamarbejdet ikke fungerer, vil blive foretaget m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm.

om, hvordan og efter hvilke kriterier en krise i lovforslagets forstand defineres, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om Dublinforordningen vil være ude af kraft, hvis vore nabolande ikke løfter opgaven med håndtering af flygtninge, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm.

om, hvor mange asylansøgere der skal søge mod Danmark, før man iværksætter nødbremsen, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om Dublinforordningen reelt fungerer i dag m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren agter at iværksætte nødbremsen hurtigst muligt, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm.

om, hvilke elementer der skal være tilstede, før nødbremsen kan aktiveres m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren som eksempel vil opridse et par scenarier, hvor ministeren kan forestille sig, at nødbremsen aktiveres, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm.

om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at børnekonventionen ikke overtrædes m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm.

om, hvordan ministeren vil sikre, at uledsagede flygtningebørn ikke bliver kastebold imellem forskellige EU-lande m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm., om ministeren vil sikre, at afviste asylbørn bliver overdraget til en myndighedsperson i et andet EU-land, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm.

om, hvorfor den danske regering ikke har været lige så udførlig om kriterierne for at udløse nødbremsen, som man er i Norge, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om ministeren er villig til at opsætte klare kriterier for at udløse nødbremsen i stil med de kriterier, der er opstillet i den tilsvarende norske model, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm.

om, hvordan ministeren vil sikre uledsagede børns tarv m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm.

om, hvordan det defineres, at Dublinforordningen ikke fungerer m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm.

om, hvilke restriktioner der er for aktivering af nødbremsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om det er den siddende minister, der foretager vurderingen af, om der er behov for at aktivere nødbremsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren er indstillet på at søge Folketingets tilslutning, hvis der er behov for at aktivere nødbremsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm., om Dublinforordningen gælder for uledsagede flygtningebørn, der i forordningen betragtes som særlig sårbare personer, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm.

om en oversigt over de retsregler, et uledsaget flygtningebarn har for nuværende, og de retsregler, der forandres med nødbremsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm.

om, med hvilken begrundelse et uledsaget flygtningebarn ikke i L 153 betragtes som en særlig sårbar person m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm., om mindreårige flygtningebørn, der for nuværende rejser alene og søger asyl i et EU-land, men siden rejser videre til andet land, skal have deres sag behandlet i det land, hvor den mindreårige aktuelt opholder sig m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm., om der er andre domsafsigelser/konventioner, der beskytter et uledsaget flygtningebarn mod udsendelse m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm.

om, hvordan en tænkt afvisning på grænsen vil blive gennemført m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om der er EU-lande, som Danmark ikke tilbagesender et uledsaget flygtningebarn til m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm.

om, hvor mange uledsagede flygtningebørn Danmark har modtaget i årene 2014, 2015, 2016 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm.

om en statistik over antal modtagne uledsagede flygtningebørn i Sverige, Norge, Finland og Danmark i årene 2014, 2015 og 2016, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm.

om antallet af uledsagede flygtningebørn, der i 2015 og 2016 har fået deres anmodning om asyl afvist, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm., om regeringen med lovforslaget på baggrund af en folkeretlig vurdering kan fastslå, at Danmark ikke længere er forpligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm., om situationen i august/september 2015 ville have udløst denne mulighed for at afvise ved grænsen, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om der er procedurer for, hvordan Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd skal forholde sig, i tilfælde af at procedurerne i Dublinforordningen ikke overholdes m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om der er adskillige eksempler på, at Dublintilbagesendelser er blevet suspenderet til specifikke lande for at beskytte asylansøgere m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm., om Danmark i fremtiden vil kunne benytte nødbremsen, selv om lande grænsende op til Danmark opretholder deres procedurer under Dublinforordningen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm.

om, hvilke specifikke procedurer under Schengenreglerne regeringen påtænker at anvende i en situation, hvor der genindføres midlertidig grænsekontrol m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm.

om, hvilke økonomiske og administrative konsekvenser en udløsning af nødbremsen forventes at have for politiet i danske lufthavne og havne m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm., om Danmark aktivt vil arbejde for, at nødretssituationen kan ophæves, hvis nødbremsen bliver aktiveret m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm.

om en redegørelse, der forholder sig til, om L 153 sikrer overholdelse af børnekonventionens artikel 3 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm., om brug af nødbremsen vil være en udenrigspolitisk beslutning af større rækkevidde m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm., om en vedtagelse af dette lovforslag vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren får hjemmel til uden at konsultere Folketinget at beslutte, at der foreligger en situation, hvor asylansøgere skal afvises ved grænsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm., om et lignende forslag indgik i det lovforberedende arbejde til udlændingeloven i 1982 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm.

om forskellen på de nuværende regler og reglerne efter nødbremsen i forhold til børnekonventionens status samt barnets tarv, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm.

om, hvad der har forrang: Børnekonventionen og barnets tarv eller de indskærpede afvisningsregler ved aktivering af nødbremsen, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm., om uledsagede børn vil få en asylbehandling ved aktivering af nødbremsen for at undersøge deres beskyttelsesbehov, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm.

om, hvorfor ministeren ønsker at indhente en generel bemyndigelse til at kunne aktivere den såkaldte nødbremse ved grænsen ved at ændre udlændingeloven, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm., om regeringen i en krisesituation har mulighed for hurtigt at søge Folketingets tilslutning til at afvise asylansøgere ved grænsen, og at det således ikke på forhånd, inden en eventuel krisesituation opstår, er nødvendigt at ændre udlændingeloven for at give udlændinge- og integrationsministeren en generel bemyndigelse til at aktivere nødbremsen, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm., om Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har undersøgt andre muligheder for at aktivere den såkaldte nødbremse, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm., om ministeren i en konkret krisesituation vil søge Folketingets tilslutning til at aktivere den såkaldte nødbremse, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm., om ministeren er bekendt med, om der findes dokumentation for, at en 10-årig pige er rejst alene gennem Europa og er ankommet alene til Danmark m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm., om de børn, som Udlændingestyrelsen betragter som »uledsagede mindreårige asylansøgere«, reelt kan have rejst gennem Europa med andre m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm., om ministeren har dokumentation for, at en 10-årig pige er rejst helt alene, altså uden ældre søskende eller andre voksne m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm., om nødbremsen alene vil blive brugt under nødretslignende forhold m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm., om nødbremsen alene vil blive brugt under nødretslignende forhold og dermed for at beskytte »en essentiel interesse mod en alvorlig og umiddelbar fare« m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm., om det allerede i dag er muligt at gøre det, som L 153 lægger op til m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm.

om, hvad der i givet fald er nødvendigt i dag for at gennemføre samme indgreb uden L 153, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm.

om at tage kontakt til øvrige medlemsstater samt Europa-Kommissionen for at afklare, om Dublinsamarbejdet er ophørt med at fungere m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm.

om, hvor væsentlig en forsinkelse ministeren vurderer at det vil være at orientere Folketinget om, at et indgreb i form af brug af nødbremsen er nært forestående, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm., om der er eksempler på, at Danmark har henvist til ønsket om at beskytte »en essentiel interesse mod en alvorlig og umiddelbare fare«, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm., om ministeren kan forestille sig en situation, hvor det er nødvendigt at beskytte Danmark mod »en essentiel og umiddelbar fare«, hvor det ikke vil være passende at orientere Det Udenrigspolitiske Nævn, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm.

om, hvor stor en forsinkelse orienteringen af Det Udenrigspolitiske Nævn normalt regnes for at være m.v., til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm., om en anvendelse af nødret, hvor »staten ikke ifalder ansvar« under en forpligtelse, som Folketinget har givet sit samtykke til, bør forelægges Folketinget m.v., til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 153

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm.

om procedurerne for aktivering af nødbremsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Bilag 2

Uddrag fra Flygtningenævnets formandskabs beretning 2015, side 52-53

Optrykt efter ønske fra S, jf. ministerens svar på L 153 – spm.

29.

3.3.2 Uledsagede mindreårige – Dublinforordningens artikler 6 og 8

Nævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende overførsel til Storbritannien af en uledsaget mindreårig statsborger fra Marokko.

Dansk Flygtningehjælp havde som begrundelse for, at klagerens asylsag skulle behandles i Danmark, blandt andet henvist til, at den opholdstilladelse, som klageren angiveligt blev meddelt i Storbritannien, var udløbet, hvorfor Udlændingestyrelsens afgørelse måtte stride imod barnets tarv, samt at det ikke efter EU-domstolens afgørelse i sagen M.

A.

and Others vs.

UK (C-648/11) synes muligt at overføre en uledsaget mindreårig som følge af en accept i henhold til Dublinforordningens artikel 12, men derimod udelukkende en accept efter forordningens artikel 18, stk. 1, litra d. Flygtningenævnet udtalte: »I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren er uledsaget mindreårig og derfor er omfattet af de garantier, der findes i Dublinforordningens artikel 6.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at klageren dels har fået endeligt afslag på asyl, dels har fået udstedt en opholdstilladelse i Storbritannien (»discretionary leave«), der udløb i efteråret 2014 og dermed mindre end to år før, klageren indgav sin ansøgning om asyl i Danmark, og at han ikke har forladt medlemsstaternes område efter udløbet af sin opholdstilladelse.

Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Storbritannien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens bestemmelser.

Storbritannien er dermed ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse.

Det bemærkes herved, at Storbritannien i foråret 2015 har accepteret at modtage klageren.

Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17.

Det bemærkes herved, at klageren er en dreng, som ifølge sin forklaring til oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen er sund og rask.

Det af Dansk Flygtningehjælp oplyste om, at klageren i Storbritannien frygter familiemedlemmer til sin kæreste, kan ikke føre til en ændret vurdering heraf.

Flygtningenævnet skal herved bemærke, at klageren må henvises til at rette henvendelse til de britiske myndigheder herom, idet disse må antages at kunne og ville behandle en sådan henvendelse.

Det forhold, at klageren er uledsaget mindreårig asylansøger i Danmark, samt hensynet til barnets tarv kan ikke føre til en ændret vurdering.

Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har fået behandlet sin asylsag i Storbritannien og fået endeligt afslag på denne i foråret 2012, men at han blev meddelt opholdstilladelse i form af »discretionary leave« med udløb i efteråret 2014, samt at Storbritannien i foråret 2015 accepterede at modtage klageren, jf. Dublinforordningens artikel 12, stk. 4.

Hensynet til barnets tarv kan således ikke i sig selv begrunde, at klageren – imod formålet med Dublinforordningen – skulle være berettiget til en helt ny realitetsbehandling af sin ansøgning om international beskyttelse.

Hertil kommer, at EU-domstolen den 6. juni 2013 i sagen M.

A.

and Others vs.

UK (C-648/11) har afvist, at artikel 6, stk. 2, i Dublinforordning nr. 343/2003, som i sit indhold tilsvarende findes i Dublinforordningens artikel 8, stk. 4, indebærer, at en uledsaget mindreårig, der for så vidt angår realiteten har fået afslag på sin asylansøgning i en første medlemsstat, derefter kan tvinge en anden medlemsstat til at behandle en asylansøgning (præmis 63).

På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48a, stk.1, 1. pkt., jf. § 29a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.« Stor/2015/1.