Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Ændring af reglerne for lægdommere)
Statutory Text (4 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2017
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Ændring af reglerne for lægdommere)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. oktober 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1721 af 27. december 2016, lov nr. 1725 af 27. december 2016, § 4 i lov nr. 80 af 24. januar 2017, § 1 i lov nr. 203 af 28. februar 2017 og § 42 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, foretages følgende ændring
1.
§ 70 affattes således
§ 70.
Følgende personer er udelukket fra at være nævning og domsmand
1)
Ministre,
2)
ansatte i ministeriers departementer og ansatte i chefstillinger i de under departementerne hørende underordnede myndigheder,
3)
ansatte ved domstolene og i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og andre myndigheder på Justitsministeriets område,
4)
advokater og advokatfuldmægtige og
5)
præster i folkekirken og andre trossamfund.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
Retsplejelovens § 70, nr. 1-4, som affattet ved denne lovs § 1 finder ikke anvendelse på personer, som er optaget på en grundliste, der er gældende ved lovens ikrafttræden.
For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.