Forslag til Lov om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. april 2017
Forslag
til
Lov om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)
§ 1.
Regeringen kan indgå en aftale med Europol om operationelt og strategisk samarbejde.
Aftalen finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 2.
Bestemmelserne i straffelovens 14. og 16. kapitel finder anvendelse, når forholdet er begået mod eller af Europol-ansatte under udførelse af opgaver i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark eller i anledning af samme.
Stk. 2.
Klager over Europol-ansattes adfærd under udførelse af opgaver i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 11 a og 93 b.
§ 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler om tavshedspligt og beskyttelse af informationer.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.
§ 4.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
Lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Politienhed (Europol) ophæves den 1. maj 2017.
§ 5.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.