Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)
Statutory Text (4 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. maj 2017
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret senest ved lov nr. 249 af 20. marts 2017, foretages følgende ændringer
1.
I § 28 indsættes efter stk. 6 som nye stykker
Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren kan i særlige tilfælde beslutte, at udlændinge, som påberåber sig at være omfattet af § 7, kan afvises ved indrejsen fra et land, som er omfattet af Dublinforordningen.
Beslutningen træffes for en periode på op til 4 uger, som kan forlænges for en periode på op til 4 uger ad gangen.
Afvisning efter 1. pkt. kan ske efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7.
Stk. 8.
Til brug for behandlingen af en afgørelse om afvisning efter stk. 7 vurderer Flygtningenævnet, om betingelserne i § 48 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., er opfyldt.
Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen.
Stk. 7 bliver herefter stk. 9.
2.
I § 48, 1. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.«
3.
I § 48 a, stk. 1, indsættes som 5. pkt.
1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis politiet efter § 28, stk. 7, 3. pkt., har truffet afgørelse om afvisning ved indrejsen.
4.
I § 52 b, stk. 5, ændres »stk. 1-4.« til: »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.