Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, SU-loven og andre love (Lønnede projektorienterede forløb i visse lande og mulighed for erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, praktik og studieophold)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. maj 2017
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven, SU-loven og andre love
(Lønnede projektorienterede forløb i visse lande og mulighed for erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, praktik og studieophold)
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændring
1.
I § 8 indsættes som stk. 6 og 7
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.
Stk. 7.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at bachelor- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.
§ 2
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 633 af 12. maj 2015 og § 2 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændringer
1.
I § 22, stk. 1, nr. 1, ændres »Praktik« til: »Lønnet og ulønnet praktik«.
2.
I § 22 indsættes som stk. 4
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.
§ 3
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændring
1.
I § 10 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser omfattet af denne lov kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 4
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, foretages følgende ændring
1.
I § 12 indsættes som stk. 3
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på videregående uddannelser omfattet af denne lov kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.
§ 5
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 411 af 11. maj 2016 og § 21 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer
1.
I § 15 indsættes efter »formidling af«: »lønnede og ulønnede«.
2.
I § 15 indsættes som stk. 2
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at elever og studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.
§ 6
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende ændringer
1.
I § 5, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »lønnet praktik«: »eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«.
2.
I § 20 a indsættes efter »lønnet praktik«: »eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«, og »den første lønnede praktikperiode« ændres til: »den første periode med lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«.
3.
I § 24, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »praktik«: »eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«.
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af § 10, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.