Legislator Case Law & Legislation
201613L00049 DK

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af udvisningsreglerne m.v.)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2016 49 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2016

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af udvisningsreglerne m.v.)

LSV L#LOKDOK27 2016 49 Valid

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret senest ved lov nr. 1561 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer

1.

I § 22, nr. 8, ændres »§ 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, eller § 10, stk. 2, i lov om våben og eksplosivstoffer eller § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 449 af 9. juni 2005 om våben og ammunition m.v.,« til: »§ 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, i lov om våben og eksplosivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v., eller § 7, jf. §§ 1 og 2, i lov om knive og blankvåben m.v.«

2.

I § 24 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fordi dette«: »med sikkerhed«.

3.

I § 24 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »medmindre dette«: »med sikkerhed«.

4.

I § 25 a, stk. 1, nr. 1, ændres »eller lov om våben og eksplosivstoffer« til: »lov om våben og eksplosivstoffer eller lov om knive og blankvåben m.v.«

5.

§ 26, stk. 2, affattes således

Stk. 2.

En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.

6.

Efter § 26 a indsættes

§ 26 b.

For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.

LSV L#LOKDOK27 2016 49 Valid

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, 3 og 5, finder ikke anvendelse på lovovertrædelser begået før den 1. januar 2017.

For sådanne lovovertrædelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

LSV L#LOKDOK27 2016 49 Valid

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →