Legislator Case Law & Legislation
201612L00070 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

LSF L#LOKDOK25 2016 70 Valid

Fremsat den 9. november 2016 af justitsministeren (Søren Pind)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

(Ændring af revisionsbestemmelse)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

LSF L#LOKDOK25 2016 70 Valid

§ 1

I lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen foretages følgende ændring

1.

I § 44 ændres »2016-17« til: »2017-18«.

LSF L#LOKDOK25 2016 70 Valid

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

2.

Lovforslagets indhold

2.1.

Gældende ret

2.2.

Justitsministeriets overvejelser

3.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.

Miljømæssige konsekvenser

7.

Forholdet til EU-retten

8.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

9.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Det følger af offentlighedslovens § 44, at justitsministeren i folketingsåret 2016-17 skal fremsætte lovforslag om revision af offentlighedslovens § 16 om postlister.

Ved en postliste forstås en fortegnelse over dokumenter, der den pågældende dag er modtaget i eller afsendt af myndigheden.

Det er forudsat i forarbejderne til offentlighedslovens § 16, at en ordning med obligatoriske postlister i første omgang indføres som en forsøgsordning.

Forsøgsordningen blev iværksat med virkning fra den 1. januar 2015 og omfatter Sundheds- og Ældreministeriet (tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse), Søfartsstyrelsen, Region Syddanmark og Slagelse Kommune.

Forsøgsordningen ophører ved udgangen af 2016.

Det er endvidere forudsat i forarbejderne til offentlighedsloven, at forsøgsordningen skal evalueres.

Evalueringen skal danne grundlag for en stillingtagen til, i hvilket omfang ordningen skal gøres permanent, herunder om ordningen skal omfatte samtlige ministerielle departementer, underliggende styrelser mv.

Det efterlader endog meget kort tid til at gennemføre evalueringen, at der allerede i folketingsåret 2016-17 skal fremsættes lovforslag på baggrund af evalueringen af forsøgsordningen, der som nævnt først udløber den 1. januar 2017.

Dertil kommer, at det følger af supplement til politisk aftale af 3. oktober 2012 mellem den daværende regering (S, R og SF), V og K om en ny offentlighedslov, at offentlighedsloven skal evalueres tre år efter dens ikrafttræden, dvs. den 1. januar 2017.

Der skal i den forbindelse udarbejdes en redegørelse, som vil kunne sættes til debat i Folketinget.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at evalueringen af postlisteforsøget med fordel kan indgå i de drøftelser, der vil være som opfølgning på den generelle evaluering af offentlighedsloven.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at revisionen af offentlighedslovens § 16 om postlister bør udsættes til folketingsåret 2017-18.

2.

Lovforslagets indhold

2.1.

Gældende ret

Offentlighedslovens § 16 blev indført ved lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), som trådte i kraft den 1. januar 2014.

Efter offentlighedslovens § 16, stk. 1, kan justitsministeren efter forhandling med vedkommende minister bestemme, at ministerielle departementer samt nærmere angivne underliggende styrelser og direktorater skal udfærdige en fortegnelse over dokumenter, der den pågældende dag er modtaget hos eller afsendt af myndigheden (postliste).

Bestemmelse om at føre postlister for den centrale forvaltning i kommunerne og regionerne træffes af økonomi- og indenrigsministeren (nu social- og indenrigsministeren) efter forhandling med vedkommende kommune eller region.

Det fremgår af offentlighedslovens § 16, stk. 2, at en postliste skal offentliggøres på myndighedens hjemmeside, hvis der bliver truffet bestemmelse efter offentlighedslovens § 16, stk. 1.

Postlisten skal indeholde oplysninger om dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse, navnet på eller karakteren af modtageren eller afsenderen af dokumentet, kort, tematisk angivelse af dokumentets indhold samt et journalnummer eller anden identifikationsbetegnelse.

Det forudsættes i forarbejderne til lov nr. 606 af 12. juni 2013, at postlisteordningen først indføres som en forsøgsordning med henblik på at indhente erfaringer om arbejds- og ressourcebelastningen ved at føre en postliste, samt i hvilket omfang en postliste vil blive anvendt af bl.a. medi‌e‍rne for at identificere sager og dokumenter, der kunne være interesse i at søge om aktindsigt i.

Forsøgsordni‌n‍gen skulle være etableret senest et år efter, at offentlighedsloven var trådt i kraft.

Forsøgsordningen er iværksat med virkning fra den 1. januar 2015 og omfatter Sundheds- og Ældreministeriet (tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse), Søfartsstyrelsen, Region Syddanmark og Slagelse Kommune.

Forsøgsordni‌n‍gen ophører ved udgangen af 2016.

Det er endvidere forudsat i forarbejderne til offentlighedsloven, at forsøgsordningen skal evalueres.

Evalueringen skal danne grundlag for en stillingtagen til, i hvilket omfang ordningen skal gøres permanent, herunder om ordningen skal omfatte samtlige ministerielle departementer, underliggende styrelser mv.

Det følger af offentlighedslovens § 44, at justitsministeren i folketingsåret 2016-17 skal fremsætte lovforslag om revision af bestemmelsen i § 16 om postlister.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det forhold, at postlisteordni‌n‍gen i første omgang indføres som en forsøgsordning.

2.2.

Justitsministeriets overvejelser

Det efterlader endog meget kort tid til at gennemføre evalueringen, at der efter offentlighedslovens § 44 allerede i folketingsåret 2016-17 skal fremsættes lovforslag på baggrund af evalueringen af forsøgsordningen, der først udløber den 1. januar 2017.

Dertil kommer, at det følger af supplement til politisk aftale af 3. oktober 2012 mellem den daværende regering (S, R og SF), V og K om en ny offentlighedslov, at offentlighedsloven skal evalueres tre år efter dens ikrafttræden, dvs. den 1. januar 2017.

Der skal i den forbindelse udarbejdes en redegørelse, som vil kunne sættes til debat i Folketinget.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at evalueringen af postlisteforsøget med fordel kan indgå i de drøftelser, der vil være som opfølgning på den generelle evaluering af offentlighedsloven.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at revisionen af offentlighedslovens § 16 bør udsættes til folketingsåret 2017-18.

3.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. september 2016 til den 28. oktober 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.

Advokatrådet, Amnesty International, Berlingske Media, Civilstyrelsen, Dagbladet Information, Danmarks Lokal-Tv Forening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Radio, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund, Dansk Student Tv Forening, Danske Advokater, Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier, Danske Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Kristne Producentkomité, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser, Institut for Menneskerettigheder, Juridisk Institut – Syddansk Universitet, Juridisk Institut – Aalborg Universitet, Juridisk Institut – Aarhus Universitet, Jyllandsposten, Kommunernes Landsforening (KL), Kristeligt Dagblad, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Politiken, Producentforeningen, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Roskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Aarhus, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, SAML Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, TV2/DANMARK A/S, TV3 A/S og Aarhus Retshjælp.

9.

Sammenfattende skema

LSF L#LOKDOK25 2016 70 Valid

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser (sæt X)

JA

NEJ

X

LSF L#LOKDOK25 2016 70 Valid

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter den gældende bestemmelse i offentlighedslovens § 44 skal justitsministeren fremsætte forslag om revision af lovens § 16 i folketingsåret 2016-17.

Det foreslås, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 44 ændres, så fremsættelse af forslag om revision af lovens § 16 om postlister udsættes til folketingsåret 2017-18.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2017.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælder på Færøerne og Grønland.

LSF L#LOKDOK25 2016 70 Valid

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen foretages følgende ændring

§ 44.

Justitsministeren fremsætter forslag om revision af § 16 i folketingsåret 2016-17.

1.

I § 44 ændres »2016-17« til: »2017-18«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2017.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →