Legislator Case Law & Legislation
20151XX00602 DK

Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016) - L 150

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 150 Valid

Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 150 Valid

Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om registrering af køre­tøjer og lov om spil (Ændring af reglerne om forholds­mæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, ændring af reglerne om udbetaling af eksportgodtgørelse, fastsættelse af brændstofforbruget for særligt store personbiler, nedsæt­telse af pristillægget for ønskenummerplader m.v.)

(Lovforslag nr. L 150)

Som det fremgår af regeringsgrundlaget Sammen for fremtiden, skal det være lettere at drive virksomhed i Danmark.

Med lovforslaget gøres reglerne for leasingvirksomheder i Danmark lidt mere fleksible og tydelige – et ønske, som branchen har haft i flere år.

Principielt er det muligt at lempe yderligere, men det skal vægtes op imod, at det er et område, hvor SKAT erfaringsmæssigt ved, at der eksisterer en risiko for misbrug og afgiftsunddragelse.

Den foreslåede ændring af reglerne afspejler denne balance.

Lovforslaget vil først og fremmest lette de administrative byrder for leasingvirksomheder, idet hjemmelsgrundlaget for tilladelsesordningen for betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer tilrettes.

Tilretningen vil skabe øget gennemsigtighed i forhold til anvendelse af reglerne for leasingvirksomheder og leasingtagere.

Lovforslaget indeholder derudover øvrige mindre justeringer af registreringsafgiftslovens regler.

Disse justeringer vedrører tilladelsesordningen for betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer og reglerne for udbetaling af eksportgodtgørelse.

Desuden foreslås en nedsættelse af pristillægget for ønskenummerplader.

Lovforslaget indeholder yderligere en ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, hvor der foreslås indført en teknisk beregning af brændstofforbruget for de særligt store personbiler, samt visse mindre tekniske justeringer.

Lovforslaget indeholder endelig en ændring i opbygningen i gebyrbestemmelsen i lov om spil, så der er mulighed for en delvis ikrafttrædelse af bestemmelsen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →