Skriftlig fremsættelse (2. marts 2016) - L 145

Skriftlig fremsættelse (2. marts 2016)

Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses­indsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet)

(Lovforslag nr. L 145)

Forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob er blevet enige om at undtage visse sager om førtidspension fra kravet om forelæggelse for rehabiliteringsteamet med henblik på at afbureaukratisere kommunernes sagsbehandling.

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at undtage visse sager om førtidspension fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet med henblik på at afbureaukratisere kommunernes sagsbehandling.

Det drejer sig om to forskellige sagstyper

Lovforslaget har til formål at forenkle sagsbehandlingsprocessen og de formelle krav til proceduren ved behandlingen af førtidspensionssager i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at udfaldet af sagen på forhånd er klart.

Ved at give kommunerne mulighed for at undlade at forelægge disse sager for rehabiliteringsteamet fjernes unødige sagsgange i kommunerne og sagsbehandlingstiden forkortes.

Det forventes, at kommunerne vil opnå en mindre administrativ besparelse ved at gennemføre lovforslaget.

Da kommunerne ikke er blevet økonomisk kompenseret for kravet om, at sagerne skal behandles i rehabiliteringsteamet, forventes en undtagelse af disse sager ikke at medføre økonomiske konsekvenser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

1)

Ansøgningssager på det foreliggende grundlag, når kommunerne vurderer, at det er utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.

2)

Sager om tilkendelse af førtidspension, når kommunerne vurderer, at personen er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.