Legislator Case Law & Legislation
20151XX00518 DK

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2016) - L 143

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 143 Valid

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2016)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 143 Valid

Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på behandling m.v.)

(Lovforslag nr. L 143)

Regeringen ønsker at styrke patienternes rettigheder, så de får en mulighed for selv at vælge unødig ventetid fra.

Det følger af samme årsag af regeringsgrundlaget, at regeringen vil give alle patienter en reel ret til hurtig udredning og en ret til at vælge hurtig behandling, når ventetiden til behandling på offentlige sygehuse overstiger 30 dage.

Lovforslagets hovedpunkter er følgende

Ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis bopælsregionen af kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage.

Med forslaget får patienterne ret til at vælge hel eller delvis udredning på et af de sygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med om behandling under det udvidede frie sygehusvalg, eller et af de i sundhedslovens § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter, hvis bopælsregionen ikke af kapacitetsmæssige årsager kan færdigudrede patienten inden for 30 dage.

Der skabes således en ret til at vælge et privat alternativ, når det offentlige ikke har eller kan skaffe den fornødne kapacitet.

Den nye patientrettighed vil omfatte udredning af patienter med såvel fysiske som psykiske lidelser.

Ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis bopælsregionen af faglige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde endelig udredning, og ventetid på en nødvendig undersøgelse, konsultation m.v. forlænges yderligere af andre, ikke-faglige årsager.

Forslaget omfatter henviste patienter, som det ikke er fagligt muligt at udrede inden for fristen, og som oplever, at deres udredningsforløb forlænges unødigt på grund af kapacitetsmæssige udfordringer.

Det er derfor en betingelse for disse patienters ret til udvidet frit sygehusvalg, at ventetiden på den nødvendige undersøgelse, konsultation m.v. ikke er begrundet i faglige hensyn i forhold til vedkommende patients konkrete behandling.

Afskaffelse af den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg på behandling, så fristen bliver 30 dage for alle omfattede patienter.

Forslaget indebærer, at den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg afskaffes og i stedet afløses af en ret til udvidet frit sygehusvalg for alle omfattede patienter ved 30 dages ventetid på sygehusbehandling, uanset om der er tale om en fysisk eller psykisk lidelse.

Bemyndigelse til at ministeren fastsætter nærmere regler om krav til indhold og udformning af informationsmateriale vedr.

udredning og behandling efter det udvidede fri sygehusvalg.

Forslagets har til formål at sikre større ensartethed i den information, som patienterne får, samt sikre samme høje niveau mht.

oplysningernes letforståelighed.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →