Legislator Case Law & Legislation
20151XX00504 DK

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2016) - L 00

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 132 Valid

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2016)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 132 Valid

Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om luftfart (Regulering af mindre droner, justering af arbejdsmiljøregler samt afgifter og gebyrer)

(Lovforslag nr. L 132)

Formålet med lovforslaget er blandt andet at sikre en balanceret og sammenhængende reguleringsramme, som vil skabe klare rammer for professionelles og privates anvendelse af droner og samtidig sikre de nødvendige samfunds-mæssige hensyn til flyve- og personsikkerheden, privatlivets fred, terrorbekæmpelse m.v.

Droneflyvning i bymæssigt område vil, ligesom i dag, kun være tilladt i professionelt øjemed og vil kræve standardiserede kompetencekrav til droneføreren i form af erhvervelse af et dronebevis.

Udenfor bymæssigt område, hvor risikoen for skadeforvoldelse og brud på regler om privatlivets fred er mindre, skal droneføreren have et kendskab til de grundlæggende regler for flyvning med droner ved erhvervelse af et dronetegn.

Endvidere foreslås en bagatelgrænse, hvorved de helt små droner, der blandt anvendes som legetøj, kun vil være underlagt ganske få regler.

Endeligt foreslås indført krav om registrering af droner, der anvendes i bymæssigt område.

De nærmere betingelser for flyvning med droner fastsættes af Trafik- og Byggestyrelsen ved bekendtgørelse.

Endvidere foreslås, at organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøjer tilpasset til de generelle bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen.

Endelig indebærer forslaget en justering af den nuværende model for finansieringen af Trafik- og Byggestyrelsens tilsynsvirksomhed og øvrige opgaver på luftfartsområdet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →