Legislator Case Law & Legislation
20151XX00502 DK

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2016) - L 134

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 134 Valid

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2016)

SF.L#LOKDOK28 2015 L 134 Valid

Transport- og bygningsministeren (Hans Chr.

Schmidt)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter)

(Lovforslag nr. L 134)

Formålet med lovforslaget er at implementere VVM-direktivet i vejloven, jernbaneloven og havnelovgivningen for statslige vej- og jernbaneprojekter og havneprojekter.

De af Transport- og Bygningsministeriets projekter, der vedtages ved anlægslov, er efter det gældende VVM-direktiv undtaget fra direktivets bestemmelser om gennemførelse af en VVM-procedure.

I forbindelse med ændringen af direktivet i 2014 blev undtagelsen ophævet.

Det betyder, at der nu skal være implementeret en VVM-procedure for disse projekter i national ret.

Der implementeres derfor i henholdsvis vejloven og jernbaneloven en VVM-procedure for de projekter, der vedtages ved anlægslov.

Vejdirektoratet og Banedanmark udpeges i den forbindelse til kompetente myndigheder til at varetage VVM-processuelle opgaver i overensstemmelse med de krav, der følger af VVM-direktivet, frem til Folketingets vedtagelse af en anlægslov.

Der vil fortsat ikke skulle meddeles administrativ VVM-tilladelse til disse projekter.

Med henblik på at forenkle VVM-reglerne implementeres der samtidig en administrativ VVM-procedure, hvorefter Trafik- og Byggestyrelsen fremover vil være kompetent VVM-myndighed og meddele administrativ VVM-tilladelse til de statslige vej- og jernbaneprojekter, der ikke skal vedtages ved anlægslov.

Endelig kan transport- og bygningsministeren efter bemyndigelseshjemler i henholdsvis lov om havne og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S fastsætte regler om implementering af VVM-procedurer for havneprojekter i en bekendtgørelse.

I disse projekter vil Trafik- og Byggestyrelsen – ligesom i dag – være VVM-kompetent myndighed og meddele administrative VVM-tilladelser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →